DER VAR ENGANG EN BLOG

Det er efterhånden meget længe siden, at jeg har skrevet på min blog, og jeg tvivler på, at der stadig er nogen der følger med derude, men der kommer da stadig nogle kommentarer engang imellem, og det varmer altså mit lille “blogger-hjerte”, selvom jeg ikke har været særlig god til at svare. Jeg har selv klikket forbi bloggen engang imellem, og jeg har flere gange overvejet at skrive et eller andet, men på en eller anden måde virker mine ord altid overflødige og ligegyldige inde i mit hoved, og hvad er meningen egentlig med at dele sit liv på nettet? Jeg har tænkt meget over hvad min idé er med at have en blog, og om det overhovet giver mening for mig. Der er efterhånden tusindevis af bloggere derude, og jeg frygter lidt at blive set som en af de der irriterende “bloggertyper”, der bare vil ses og høres. Vi har efterhånden alle sammen så travlt med at dele det perfekte liv på nettet, og jeg er ærlig talt en lille smule træt af det, så jeg har lovet mig selv, at hvis jeg starter min blog op igen, så skal det være med lidt mindre filter og lidt mere ærlighed, for livet er vel ikke altid så perfekt og nemt, som man kunne ønske sig. Jeg synes selv, at det er svært at finde ud af hvad og hvor meget man skal dele på nettet, og jeg tænker altid meget over hvad alle andre tænker i stedet for bare at gøre det jeg selv føler for, men jeg tror, at det er på tide, at jeg gør det jeg selv føler for og ikke tænker så meget over hvad alle andre tænker. Bloggen er et sted, hvor jeg tillader mig selv at dele mine tanker og idéer og et sted hvor jeg tillader mig selv at være lidt i fokus, og så kan folk jo heldigvis selv bestemme om de vil følge med eller ej. Jeg ved endnu ikke helt hvilken vej min blog skal, men nu har jeg i hvert fald besluttet mig for at kaste mig ud i bloggerlivet igen, og så må vi se hvad fremtiden bringer.

Ps. jeg ved godt at mit topbillede er kikset og gammelt, og jeg skal nok prøve på, at få det opdateret på et tidspunkt ;-)

FØDSELSDAGS-SKUFFET!

I dag er der præcis to uger til min fødselsdag, og jeg plejer at glæde mig helt vildt meget til den dag, men i år har det bare ikke helt været det samme. Jeg har simpelthen haft så meget at se til, at jeg fuldstændig har glemt at glæde mig til min fødselsdag. Jeg har ikke engang kunne overskue at lave min alt for lange ønskeliste, og så er der altså noget helt galt!? Men i går tog jeg mig sammen, og lavede min ønskeliste, og begyndte endelig at tænke, hvad der skulle ske på min fødselsdag – måske man skulle invitere hele familien til boller, lagkage og kakao, eller spise en hyggelig middag med de nærmeste, eller holde en fest med vennerne, eller måske alle ting på én gang! Mine fødselsdagsplaner var vilde, lige indtil jeg fandt ud af, at der åbenbart ikke var andre, der havde planer om at fejre min fødselsdag sammen med mig… Lige pludselig skulle folk alt mulig andet – min far skal til ølsmagning med nogle venner, min bror har årsdag med sin kæreste, og skal derfor i Tivoli og fejre det (kunne de da ikke have valgt en anden dag at blive kærester!?) og mine venner skal til halloweenfest. Der var engang, hvor jeg syntes, at det var sjovt at have fødselsdag på halloween, men nu er det bare vildt irriterende, for folk skal altid til halloweenfest… Men hvad med mig!? Er jeg virkelig blevet så gammel, at der ikke er nogen, der gider at fejre mig mere? Jeg blev simpelthen så skuffet, da jeg fandt ud af, at folk skulle alt mulig på MIN fødselsdag. Jeg ved ikke, om man kan tillade sig at blive skuffet, men når man allerede har købt fødselsdagspynt og kæmpe ballon-guldtal, så gør det bare lidt ondt i ens fødselsdagshjerte, når man finder ud af, at der overhovedet ikke skal være nogen fødselsdagsfest :-(

Heldigvis har jeg verdens sødeste mor, der vil gøre alt for at min fødselsdag bliver den bedste dag, og jeg tvivler da heller ikke på at det nok skal blive en god dag. Jeg skal nok heller ikke brokke mig alt for meget, for jeg har det vist meget godt, når det kommer til stykket :-) Men når man havde regnet med at holde en kæmpe fødselsdagsfest, og bror- og farmand så melder fra, så må man altså godt blive en lille smule fødselsdagsskuffet… Det er slet ikke så nemt at planlægge en fødselsdag, som man skulle tro! Det var meget nemmere dengang, da man var lille, for der sørgede mor og far for det hele, så der troede man bare, at gæsterne kom helt af sig selv, og så skulle man bare nyde, at man havde fødselsdag. Det eneste, man skulle tænke på, var at puste alle lysene ud på lagkagen! :-D

foedselsdagsskuffet-01

FOR MEGET AT NÅ OG ALT FOR LIDT TID

Kender I det der med, at man har alt for mange ting man gerne vil nå, men alt for lidt tid til at nå det hele? Det er rimelig meget sådan mit liv er lige for tiden… Man skulle tro, at jeg havde ret godt styr på det hele efter 9 ugers sommerferie, men jeg har ærlig talt ingen anelse om hvor min sommerferie blev af, og jeg aner virkelig ikke hvad jeg har brugt de 9 uger på!? Inden sommerferien havde jeg en klar plan, om at jeg skulle nå en masse ting og få styr på alle mine projekter, men den plan gik vist ret meget i vasken og i stedet har jeg skabt en masse nye projekter, som jeg absolut heller ikke har tid til. Haha! Det er SÅ typisk mig – jeg bliver simpelthen aldrig klogere! Mit liv er en lang to-do-liste og det værste er, at når listen bliver for lang, så magter jeg den overhovedet ikke mere… Så har jeg allermest bare lyst til at ligge på sofaen hele dagen og se tv, men den går altså ikke længere, så nu hiver jeg fat i ørerne på mig selv og kommer i sving!

Jeg har allerede streget en ting på listen – det er da en start :-D

to-do-list-01