Jeg troede engang, at det at blive voksen, var noget der skete med alderen. Jeg troede, at man blev sådan en mere voksen og ansvarsfuld type, når man blev ældre, og jeg troede at man med sit voksne jeg, fik mere styr på sit liv og sig selv. Jeg troede også engang, at 27-årige Masja ville være meget voksen og ansvarsfuld og have fuldstændig styr på sit liv, men jeg har fundet ud af, at det slet ikke er sådan det hænger sammen, for 27-årige Masja er akkurat lige så forvirret, som hun altid har været. Jeg troede at livet ville være meget nemmere, når man blev voksen, men status er, at jeg faktisk synes, at det er skide hårdt! Lige pludselig står man der – 27 år, færdiguddannet, (kolonihave)-husejer, ca. 5 jobs på samme tid, en økonomi der ikke rigtig hænger sammen og alt for mange voksne beslutninger man skal tage stilling til.
Jeg prøver virkelig at lære at være voksen – sådan en voksen der vasker sit eget tøj, handler ind og laver mad, står tidligt op og går tidligt i seng, har et voksent job, har styr på sin økonomi og drømmer om villa, volvo og vovse, men sandheden er vist, at jeg slet ikke er sådan en voksen. Jeg er mere sådan en voksen der går alt for sent i seng, selvom jeg skal tidligt op, hellere vil have 10 øl i byen end en aften på sofaen, tit tager hjem til mor og far og slæber alt mit vasketøj med og sådan en der næsten aldrig er hjemme og ikke rigtig har styr på livet.
Da man var barn, drømte man om at blive voksen – så bliver man voksen og finder ud af, at det var meget nemmere at være barn. Jeg har længe været ret irriteret på mig selv over, ikke at kunne finde ud af det der voksenliv, men måske er der ikke en rigtig eller forkert måde at være voksen på og måske er det også okay at være sådan en forvirret en af slagsen.