NØRREBRO

Jeg er flyttet til Nørrebro, for en uges tid, sammen med min kæreste. Her passer vi lejlighed og kæledyr, for nogle venner – to søde hunde, to lidt skræmmende katte og to meget stille skildpadder. Jeg elsker hunde og ville ønske at jeg selv havde en, men min far vil ikke have hund. Heldigvis har han lovet at købe en til mig, når jeg flytter (endnu en grund til snart at flytte hjemmefra). Jeg har aldrig været rigtig vild med katte, jeg synes de kigger så uhyggeligt ondt på mig (måske kan de mærke min frygt for dem). Skildpadderne er ikke så besværlige, de lever lidt deres eget liv. Jeg bliver simpelthen nødt til, at fortælle hvad de hedder – Vanille og Bacon. Det er jo klart, eftersom det er ejernes yndlingsingredienser. Det er så skørt, på en dejlig måde!

Som sagt elsker jeg København, så det at få lov at bo herinde er skønt. Jeg skal nå at lave så mange ting. I dag har jeg nærmest cyklet hele København rundt, i mit forsøg på at finde vej til Amager strand og jeg fandt da heldigvis også frem til sidst. Der er godt nok mange mennesker alle steder og nu ser jeg hvor ligeglade cyklister i København virkelig er!

Vi har lige været i parken og gå en tur med hundende, så nu vil vi smutte på café og få noget at spise. Jeg er sikker på det bliver hyggeligt at være københavner for en uge! Og så ligger Strøget jo lige i nærheden, så mon ikke det bliver til en masse SHOPPING!

WEEKEND

Der har været weekend på bloggen og jeg har haft en vild weekend. Lidt for mange øller, lidt for lidt søvn og alt for ondt i hovedet. For satan, hvor er det bare synd for mig! Jeg har været til firmafest med mit gamle arbejde, det var skønt at se dem alle igen. Det føltes om om det var meeeget lang tid siden jeg sidst så dem, på trods af, at det kun er tre uger siden jeg stoppede. Det var mægtig hyggeligt og det endte da også op med en omgang tømmermænd dagen efter. Men så er det jo dejligt man har en mor, der kan tage sig kærligt af en.

Derudover er min moster og onkel er taget på ferie, og derfor passer min mor og jeg deres søde hund, Sofus. Han er simpelthen så dejlig! Om lidt vil vi smutte ned til ham og gå en lille tur med ham. Håber I alle har haft en dejlig weekend!

SUNDHEDSFLIP

Jeg har fra i dag af besluttet mig for, at begynde at leve lidt sundere. Jeg er vist kommet ind i en “prøv-nu-for-helvede-at-leve-lidt-sundere-Masja”-periode. Derfor startede jeg dagen med en god gang yoghurt med müsli og derefter tog jeg mig en dejlig løbetur i solen. Man bliver jo helt frisk! Så lurede jeg lidt i køleskabet og fandt frem til denne skønne (sunde) frokost. En god gammeldaws kartoffelmad med agurker, tomater og purløg, et stykke knækbrød med avocado, et blødkogt æg og vandmelon. Skøøønt :-)

kartoffelmad-3 kartoffelmad-4 kartoffelmad-2 kartoffelmad-1

PÅ KIRSEBÆRJAGT

I disse dage, passer min mor og jeg, min moster og onkels hus, da de er taget på ferie i Italien (gid det var mig, der skulle ned til varmen). Det gode er, at i deres have finder man simpelthen det skønneste kirsebærtræ, som er fyldt med kirsebær. Derfor skulle vi da lige et smut forbi og plukke nogle lækre kirsebær. mums! Det har været så skønt vejr i dag og solen skinner, man fornemmer jo nærmest at det sommer i Danmark. Lad det venligst blive ved med at være sådan. Tak!

masja-paa-hindbaer-jagt-1 masja-paa-hindbaer-jagt-3 masja-paa-hindbaer-jagt-4 masja-paa-hindbaer-jagt-5 masja-paa-hindbaer-jagt-6 masja-paa-hindbaer-jagt-2

TORVEHALLERNE

Jeg har været en tur i tovehallerne i dag, bare for at snuse lidt rundt og se på alle de lækkerier der er at finde derinde. Man bliver helt fristet til, at købe en masse, når man går rundt derinde – karameller, chokolade, tapas, kager og alt mulig andet godt. Heldigvis er der smagsprøver i mange af boderne, så man kan da altid lige smage lidt hist og her. Mums! Jeg er vild med de sandwiches de laver på Smag, de er simpelthen så lækre. Det sidste billede er taget i en bod, der sælger nogle supergode likører, og jeg kunne da heller ikke lige lade være med at smage på en god granatæblelikør. Iiiikke dårligt!

masja-i-torvehallerne-5 masja-i-torvehallerne-1 masja-i-torvehallerne-2 masja-i-torvehallerne-3 masja-i-torvehallerne-4