De sidste mange uger har jeg arbejdet på at blive færdig med mit kulturnatsprojekt, og efter en lang kamp med symaskinen og alt for mange søvnløse nætter blev jeg endelig færdig! Jeg er ikke selv helt tilfreds med resultatet, for jeg ville gerne have nået meget mere, men tiden løb simplethen fra mig til sidst. Jeg knoklede virkelig for at komme i mål, og sad oppe flere nætter for at blive færdig, så jeg er egentlig bare glad for, at jeg fik afleveret et færdigt produkt til tiden
Til kulturnatten i går skulle min årgang og jeg gå modeshow på Cinemateket i København. Jeg er slet ikke skabt til at gå modeshow, og jeg havde virkelig frygtet at stå på røv og albuer hele vejen ned ad trappen, men jeg klarede den heldigvis helt uden at falde – bombom! Så nu kan jeg endelig sætte et stort fedt punktum ved det projekt, og så vil jeg glæde mig til et nyt og spændende projekt, men lige nu vil jeg nyde, at jeg har efterårsferie!