Om mig

 

masja-1

Som bloggens navn så fint antyder, så hedder jeg Masja. Jeg er 27 år gammel og fylder hvert år endnu et år d. 31. oktober – hurra!       Jeg bor i Taastrup, hvor jeg også ejer en fin lille kolonihave, som jeg elsker at tilbringe tid i. Jeg er uddannet tekstilformidler og arbejder til daglig med kostumer rundt omkring på forskellige teatre og drømmer derudover om at skabe mit eget magiske univers en dag.

Min blog hedder “Hokus Pokus – Masja i fokus”, hvilket måske lyder lidt ego, men det er altså sagt med et smil på læben og med en snert af ironi, for jeg har egentlig aldrig brudt mig særlig meget om at være i fokus og har altid været ret stille og tilbageholdene, så bloggen er et sted, hvor jeg tillader mig selv at være lidt i fokus for en gangs skyld.

På bloggen kan man læse om alle de ting der fylder mit liv – alt fra mode til mad, fra kage til kærlighed, fra familie til ferie, fra pynt til pjat, og om alle mulige ligegyldigheder, finurligheder og herligheder derimellem. Jeg blogger ikke om noget bestemt, for jeg bryder mig ikke om at begrænse mig selv, og jeg kan godt lide at skrive om lige det, jeg har lyst til, så man kan vel bare kalde mig en alt-mulig-blogger ;-)

Så er scenen vist sat – velkommen til min blog!

 

//Masja//