For snart et år siden gik min kusine og jeg igang med at sy nogle små søde ninusser, men det er efterhånden længe siden, at vi har haft fat i dem, og de har ligget længe gemt væk i skuffen. Det var egentlig meningen, at de skulle have været færdige til påsken sidste år, men det nåede vi slet ikke, så nu synes jeg, at det var på tide, at de blev færdige og klar til påsken i år
Jeg havde længe haft en aftale med min kusine om, at hun skulle sove hos mig i denne weekend, så jeg tænkte, at det var den perfekte mulighed for at lave videre på vores små harer, og jeg var fast besluttet på, at vi skulle nå at blive færdige med dem. Jeg havde lagt alt frem, og gjort det hele klar til hun kom, og jeg kan godt love jer for, at det ikke var det, hun havde regnet med at skulle bruge sin weekend på, for hun ville vist hellere på legepladsen, eller flette hår, eller se film – i hvert fald alt andet end at sy dukker… Det var faktisk hende, der til en start havde lokket mig til, at sy dukker med hende, for hun har altid syntes, at mine dukker var så fine, men jeg tror, at hun havde regnet med, at de var hurtigere og nemmere at lave Nå, men jeg holdte fast i min beslutning om at blive færdig med vores dukker, så vi gik på kompromis og lavede begge dele – syede dukker og holdte legepauser imellem. Efter meget sy-brok og MANGE legepauser blev vi endelig færdige, så nu er hun endelig fri! Haha! Jaaah, jeg kan være en streng lærer, men jeg er sikker på at hun bliver glad for at fejre påsken med sine fine ninusser