HÆKLET KÄHLER JUBILÆUMSVASE

Er der mon nogen der kan huske den vanvittige Kähler-jubilæumsvase-krise der var sidste år!? Hele verden gik jo nærmest amok, da Kähler i forbindelse med deres 175 års jubilæum lancerede en vase med messingfarvede striber. Folk var rasende over, at vasen kun blev lavet i et begrænset antal, for lige pludselig var der ikke flere tilbage, og så var der en masse mennesker, der følte sig utrolig snydt! Jeg var en af de “heldige” der fik fat i den meget eftertragtede vase, inden krisen startede, og jeg synes da også at den er vældig fin, men den er da også fin i alle de andre farver :-)

Nå, men jeg fik en skør idé om, at hækle den fine Kähler vase, så jeg har brugt hele ugen på at lave en hæklet version af den berømte vase, og nu er jeg endelig nået frem til en opskrift, som jeg synes giver et ret fint resultat. Så hvis man er en af dem, der ikke nåede at få fingrene i den meget berømte jubilæumsvase, så kan man jo bare hækle en selv! Opskriften kan i hvert fald findes lige HER! ;-)

haeklet-kahler-jubilaeums-vase-01 haeklet-kahler-jubilaeums-vase-05 haeklet-kahler-jubilaeums-vase-02 haeklet-kahler-jubilaeums-vase-03 haeklet-kahler-jubilaeums-vase-04

 

EN HÆKLET MUMITROLD

Ligesom så mange andre, så er jeg helt pjattet med de søde små mumitrolde, så da jeg faldt over den hæklede version på nettet, var jeg simpelthen nødt til at lave den. Den lille mumitrold har faktisk ikke været særlig svær at lave, og jeg synes, at resultatet er blevet rigtig fint, så hvis der er nogle mumi-elskere derude, så er det bare med at komme igang :-D Jeg har fundet opskriften hos Amigurumi, hvor den er på svensk, og det kan altså være ganske svært at forstå, hvis man er mig… Jeg har heldigvis fået lov til, at oversætte opskriften til dansk, så hvis der er nogle, der er lige så dårlige til svensk, som jeg, så må I godt låne min danske oversættelse ;-) Opskriften kan i hvert fald findes lige HER!

haeklet-mumi-trold-6 haeklet-mumi-trold-4 haeklet-mumi-trold-3 haeklet-mumi-trold-5

SUSAN ZEBRA

Jeg har flere gange oplevet, at mine hækle-veninder lige pludselig begynder at snakke om UFO’er, når jeg spørger ind til deres hækleprojekter, og til at starte med troede jeg, at de alle sammen var igang med at hækle UFO’er – du ved sådan nogle med rumvæsener i, men det, var de altså ikke… Nu har jeg så endelig fundet ud af, hvorfor de alle sammen lige pludselig begynder at snakke om UFO’er midt i det hele. Inden for hækleverdenen har det, nemlig intet med flyvende tallerkner og rumvæsener, at gøre – næææh, for der betyder det nemlig U-Færdige-Objekter, og sådan nogle, har jeg også mange af! Jeg har alt for mange projekter igang på samme tid, og de bliver ofte bare gemt væk, men nu har jeg besluttet mig for at færdiggøre nogle af alle mine UFO’er – som man siger ;-) Derfor er jeg nu også endelig blevet færdig med min hæklede zebra, som har ligget gemt væk meget længe. Så her er hun altså – hun hedder Susan, og jeg synes at hun er blevet vældig fin! Opskriften er fundet i Maja Hansens bog – hæklet legetøj, som jeg varmt kan anbefale, da der er rigtig mange søde hæklede ting i :-)

haeklet-zebra-1 haeklet-zebra-2 haeklet-zebra-4 haeklet-zebra-3 haeklet-zebra-5

GAVEN TIL DEN LILLE NY

Så kom den længe ventede baby endelig til familien (og bare rolig, den er ikke min…) ;-) Nææh, for det er nemlig min ældste kusine og hendes kæreste, som har fået den sødeste lille dreng. Den 9. januar 2015 kom lille Julius til verden – næsten en uge for tidligt, så jeg kan lige love jer for, at jeg fik travlt med garn og hæklenål, for at blive færdig med min gave :-) Min kusine havde tidligere snakket om, at hun godt kunne tænke sig sådan en barnevognskæde med hæklede dyr på, så jeg tænkte at det var den perfekte gave. Jeg havde dog ikke lige tænkt over hvor lang tid det tager at hækle de der små dyr, men mange timer og et par meget ømme fingre senere, var den endelig færdig! Jeg synes selv at den blev ret fin, og som en lille overspringshandling fik jeg også lavet en lille suttesnor ;-)

I går var min kæreste og jeg så endelig ude og besøge den lille familie i Tune, og I kan tro at det var hyggeligt :-) Jeg havde glædet mig helt vildt meget til at se lille Julius, og det havde jeg god grund til, for han var simpelthen så sød og bedårende. Han har de sødeste små fingre, de dejligste små tæer, den fineste lille næse, og de sødest små øjne – aaaarmen altså, det er jo slet ikke til at stå for! Det var helt mærkeligt at de lige pludselig var tre + hund, og man nu skulle besøge en lille familie – jeg er sikker på at det hele kommer til at gå godt, og de bliver verdens bedste forældre :-)

hæklet-barnevognskæde-6 hæklet-barnevognskæde-5 hæklet-barnevognskæde-4 hæklet-barnevognskæde-1 hæklet-barnevognskæde-2 hæklet-barnevognskæde-3

EN LILLE SANGFUGL

Som nogle, måske tidligere har set, så havde jeg hæklet den populære Kay Bojesen abe til min mor i julegave, men det var faktisk ikke det eneste, jeg havde hæklet til hende, for hun havde også nævnt, at hun godt kunne tænke sig en hæklet version af sin fine Kay Bojesen sangfugl. Derfor gik jeg selvfølgelig også i gang med at hækle den, for jeg elsker at give min mor gaver, og jeg elsker at se, når hun bliver rigtig glad for noget, jeg har lavet :-) Jeg har valgt at hækle den lille fugl i farverne efter den lyserøde Kay Bojesen sangfugl, som hedder Ruth. Lille Ruth har nemlig været en del af både min mors og mit hjem de sidste par år, da denne skønne fugl deler navn med min søde afdøde mormor :-)

Der findes efterhånden mange versioner af den lille sangfugl rundt omkring på nettet, men jeg kan varmt anbefale opskriften hos Lityfa.dk, som kan findes lige HER :-)

haeklet-kay-bojesen-fugl-ruth-4 haeklet-kay-bojesen-fugl-ruth-3 haeklet-kay-bojesen-fugl-ruth-2 haeklet-kay-bojesen-fugl-ruth-5 haeklet-kay-bojesen-fugl-ruth-1