EN NY START

DSC_0294

DSC_0284

DSC_0004

Tiden går, klokken slår og dagene flyver afsted. Jeg har de sidste mange år, måneder, uger, dage, timer – ja nærmest minutter – sagt til mig selv, at det er på tide at starte på en frisk. Jeg har drømt at alting ville give mening fra den ene dag til den anden – at alle brikkerne ville falde på plads, at livet ville give mening, at jeg fandt ud af hvem jeg var og hvad jeg ville med mit liv, men det er altså ikke noget man bare sådan lige gør.

Da jeg hoppede ind i år 2018 havde jeg en klar plan om at alting skulle blive godt. Nyt år, ny start – som man altid siger til sig selv…. Men tingene blev ikke bedre, og jeg blev ikke gladere af at kalenderen sagde 2018 – tværtimod. Jeg gik helt i stå – dagene fløj forbi – januar blev til februar, februar til marts, marts til april og nu er jeg så her i maj. Månederne er fløjet afsted og jeg synes ikke at jeg har nået noget som helst. Hver gang jeg har ramt d. 1. i en måned har jeg sagt til mig selv, at NU er det på tide at starte på en frisk, men på en eller anden måde går det altid galt, for hvordan er det lige man får styr på sit liv og bliver et bedre menneske fra den ene dag til den anden, og er det egentlig ikke også et vanvittigt krav at stille sig selv?

I januar havde jeg en plan om at starte på en frisk – både på mit liv og på bloggen, og jeg blev derfor enig med mig selv om, at jeg ville bage en kransekage som et symbol på en ny start! Kagen man spiser nytårsaften, kagen der symboliserer et nyt år, en ny tid og nye muligheder! Jeg købte en pakke marcipan og lagde den på køl indtil jeg følte for at bage en kransekage og dele mine tanker, men den dag kom bare aldrig rigtig, og hvad der skulle have været et hyggeligt bageprojekt blev lige pludselig til endnu en belastning og endnu et tegn på, at jeg ikke nåede noget som helst…

Livet handler ikke kun om datoer og tal – det handler nok mere om at have sig selv med, og så er det vel fuldstændig ligegyldigt hvilken dag det er. I dag er der gået 133 dage af år 2018 – det er ikke nogen særlig dag, men det er dagen hvor jeg faktisk følte for at tage marcipanen ud af køleskabet, bage den åndsvage kransekage og dele mine tanker. Et bageprojekt som skabte endnu en indre kamp i mig, da jeg overhovedet ikke var tilfreds med resultatet og synes at den var alt for grim til at symbolisere en ny start. MEN jeg blev heldigvis enig med mig selv om, at det nok var det bedste symbol på en ny start – en lidt skæv, tyk, flad, kransekage som på trods af sin skævhed stadig smager ret godt. Et symbol på at alt ikke behøver at være  perfekt for at være godt og alt nok skal gå selvom tingene ikke altid går helt efter planen :-)

MENINGEN MED LIVET

masja-richter-aalstrup

Siden jeg forlod bloggen for ca. 2 år siden har jeg prøvet at finde ud af hvem Masja er og hvad hun egentlig vil med sit liv – jeg var sikker på, at jeg kunne finde meningen med livet og meningen med mig selv, men det har slet ikke været så nemt, som jeg selv fik det til at lyde. For 2 år siden var jeg sikker på, at jeg ville have fuldstændig styr på mig selv og mit liv til denne tid, men sandheden er den, at jeg stadig er nogenlunde lige så forvirret, som jeg var for 2 år siden. Jeg har flere gange prøvet at sætte livet på pause, flygte fra virkeligheden og starte forfra igen og igen og igen, men sagen er den, at det slet ikke er løsningen, for man kan ikke flygte fra sig selv. Jeg regnede med, at jeg kunne finde en meget bedre og mindre forvirret Masja et sted, men i mit forsøg på at finde mig selv, endte jeg nok i virkeligheden mere med at flygte fra mig selv, hvilket på ingen måder er en god idé. På en eller anden måde føler jeg slet ikke, at jeg er kommet nogen vegne i mit forsøg på at finde ud af hvem jeg er, og så alligevel føler jeg, at jeg er kommet rigtig langt – jeg har ikke fundet meningen med livet, men jeg har lært, at man ikke kan blive ved med at ændre på omgivelserne og flygte fra sig selv, og jeg har lært, at det vigtigste er at stå ved sig selv og hvem man er!

Og hvem er det så lige jeg er? Jeg hedder Masja Richter Aalstrup, jeg er 25 år og 8 dage gammel. Jeg bor i Taastrup i et stort kollektiv sammen med 10 søde mennesker. Jeg har en stor, sød og forvirrende familie, som jeg aldrig bliver helt klog på. Min mor hedder Bente, min far hedder Steen og min bror hedder Nilas. Jeg arbejder som servicemedarbejder i Kulturhusene i Høje-Taastrup og som barmedarbejder på Taastrup Teater og Musikhus og er derudover koordinator på Høje-Taastrup Dramaskole. Jeg går på Håndarbejdets Fremme og har en plan om at blive færdiguddannet som tekstilformidler en dag, men lige nu har jeg taget orlov, da jeg vurderede, at jeg ikke var i stand til at gennemføre et bachelorprojekt lige nu. Jeg elsker at gå i teatret og drømmer om at lave kostumer en dag, men skal aldrig nogensinde selv stå på en scene, da jeg er frygtelig sceneskræk. Jeg har altid mange projekter i gang og får ofte at vide, at jeg bliver nødt til at slappe lidt af engang imellem. Jeg sidder tit på café, da jeg er mest produktiv, med larm omkring mig. Jeg drikker rigtig meget kaffe og har en plan om at skære lidt ned, men indtil videre går det ikke så godt. Jeg går til yoga med min mor og kusine og har endelig fundet et sted, hvor jeg kan slappe lidt af. Jeg roder rigtig meget på mit værelse, hvilket man for en gangs skyld kan se på mit billede. Jeg synes altid selv, at jeg ser utrolig dum ud på billeder, og efter lang tids overvejelse, har jeg endelig fået taget mig sammen til at tage et billede af mig selv igen, for det er nu engang sådan jeg ser ud (…efter 30 skud lykkedes det at blive nogenlunde tilfreds). Jeg tvivler på, at jeg nogensinde bliver tilfreds med mig selv, men jeg vil gøre mit bedste for at lære det! :-)

PRINSESSEN FIK SIN FEST

Jeg havde fødselsdag i går, og som nogle måske ved, så var jeg i dyb krise over, at ingen kunne holde fødselsdag med mig… MEN nogle havde læst på min blog og fundet ud af min vanvittige fødselsdagskrise, og så skal jeg da lige love for, at der blev planlagt en fødselsdagsfest på rekordtid, og den var fuldstændig perfekt! Jeg vågnede til dejlig fødselsdags-morgensang og den sødeste lille vuf med fødselsdagsflag i tutten. I stuen var der dækket fint op med lækker morgenmad fra bageren og sofaen var fuld af en masse lyserøde gaver! Senere havde min mor inviteret hele familien til boller og lagkage, og min far havde købt den fineste kagekone! Da gæsterne kom, hyggede vi med boller, kage og kakao, og jeg fik en masse fine gaver. Senere havde jeg planlagt en skattejagt, for ingen “børnefødselsdag” uden skattejagt ;-) Da alle gæsterne var gået sent på aftenen, bestilte vi pizza og hyggede foran flimmeren! Aaaarmen altså, kan man ønske sig mere – det tror jeg ikke! :-D

Jeg er så lykkelig for at have så mange søde mennesker omkring mig, og jeg ved jo godt, at jeg overhovedet ikke skal brokke mig, når det kommer til stykket. Jeg vil nok altid være familiens forkælede prinsesse, og det er jeg dybt taknemmelig for :-)

masjas-foedselsdag-01 masjas-foedselsdag-02 masjas-foedselsdag-03 masjas-foedselsdag-04 masjas-foedselsdag-05

BLOGGEN FYLDER 3 ÅR

Hvis en blog kunne have fødselsdag, så ville min blog have fødselsdag i dag, for i dag er det nemlig 3 år siden, at jeg oprettede min blog og skrev mit allerførste indlæg, som man kan se lige HER. Jeg synes, at det er skægt at kigge tilbage på de ting, som jeg har skrevet og lavet på bloggen i tidens løb – nogle indlæg er vildt sjove at kigge tilbage på, og andre indlæg hopper jeg hurtigt forbi, fordi jeg tænker “Ååååh Gud, hvad tænkte du dog på Masja!?”, men dem skal der selvfølgelig også være plads til for uden dem, ville det slet ikke være sjovt at kigge tilbage, og det hele bringer jo en masse minder frem :-D

Jeg er faktisk selv ret overrasket over, at jeg har holdt bloggen kørende i nu 3 år – i nogle perioder er der sket mange ting, og i andre perioder har der været meget stille, men jeg er her trods alt endnu, og det skal da fejres! :-D Det virker lidt fjollet at fejre en hjemmeside, men jeg synes også at det er lidt hyggeligt, og så griber jeg enhver mulighed for at bage kage ;-)

masjas-blog-3-aar-foedselsdag-1 masjas-blog-3-aar-foedselsdag-4 masjas-blog-3-aar-foedselsdag-2 masjas-blog-3-aar-foedselsdag-3

CHILL I SOMMERVARMEN

Det er efterhånden længe siden, at jeg har lavet sådan et outfit-indlæg, og det skyldes egentlig bare, at jeg synes, at mit klædeskab har været meget uinspirerende det sidste stykke tid. Jeg har haft en af de der irriterende perioder, hvor man kigger ind i skabet, og tænker, “der er jo overhovedet ikke noget tøj at tage på!”, selvom der er masser af tøj i klædeskabet. Når man har sådan en kedelig periode, så er det bedste i verden, når mor spørger, om man vil med på shoppingtur. Jeg elsker at shoppe med min mor, for hun er så skide god til at finde ting til mig, og denne gang var ingen undtagelse. Det lykkedes min mor at finde et par bukser, som jeg endelig var tilfreds med (og der skal altså ret meget til), og derudvoer lykkedes det hende også, at finde et par Nike-sneakers, som jeg har søgt efter i en evighed. Aaaarmen, hun er simpelthen den bedste! Så jeg takker min mor for at have givet mig lyst til at åbne mit klædeskab igen :-)

garage-masja-1garage-masja-4garage-masja-7garage-masja-8garage-masja-3garage-masja-5 garage-masja-6

Bukser: Vero Moda / Bluse: H&M / Sneakers: Nike / Solbriller: Ray Ban