I går var det præcis et år siden, at min søde farfar sagde farvel til denne fine verden, og jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg savner ham! Det er mærkeligt, når man lige pludselig ikke mere skal se en person, som man holder så utrolig meget af, men det er jo livets gang, selvom det er vanvittig trist. Som min søde moster sagde, “græd ikke over de døde, glæd dig over, at de har levet”, og så skal man huske at leve videre på alle de dejlige minder, og dem er der heldigvis mange af! Min farfar var en herlig mand, og han var fuld af skæg og ballade – jeg tror slet ikke, at man kan forestille sig, hvor tosset han var

Min farfar kunne godt lide at shoppe, og han gjorde mange gode kup i Kirkens Korshær, og når man kom forbi, skulle man altid se et eller andet gammelt “ragelse”, som han havde købt. Jeg tror faktisk, at min farfar havde mere tøj, end jeg har, og der skal altså rigtig meget til! Nå, men det betød altså, at min farfar efterlod skabene fulde af tøj, som bare skulle sendes til genbrug, men inden da, var jeg lige nødt til at kigge på det, for det kunne jo være, at der gemte sig nogle sjove ting, og det gjorde der skam! Jeg har taget mange hyggelige ting, men min allerbedste farfar-ting er hans militærjakke. Jeg kan godt lide den, fordi den er stor og hyggelig, og fordi militær altid er fedt, men mest af alt, fordi den minder mig om min gode gamle farfar

Bedsteforældre er nogle dejlige nogen, og jeg kan heldigvis glæde mig over, at jeg stadig har verdens bedste farmor og verdens bedste morfar! og så sender jeg en masse tanker og et kæmpe smil til min søde mormor og farfar, som sikkert sidder oppe i himlen et sted og kigger ned på os

I går havde min søde far fødselsdag – på samme dag som selveste dronningen! Min far nyder at have fødselsdag på samme dag som dronningen, for han er typen, der elsker at sige, at alle busserne flager for ham, og ikke for dronningen. Derfor synes jeg også, at det var lidt sjovt at lave et billede til ham i år, hvor han var “dronningen” på balkonen, og alle de royale var kommet for at fejre ham Det er altid utrolig svært at finde på gaver til min far, for han ønkser sig aldrig noget. Han siger altid, at det eneste, han ønsker sig, er en dejlig kone og nogle søde børn, men det er jo noget pjat, for det, har han jo allerede. Derfor må man altid prøve at være lidt opfindsom, når man skal finde på en fødselsdagsgave til min far. Jeg synes godt nok, at det har været svært i år, meeen jeg fandt da på noget, og man må jo godt lave drille-gaver, når folk ikke ønsker sig noget

I dag fylder denne flotte fyr 1 år! Tænk engang, at der allerede er gået et år, siden denne lille trold kom til verden – tiden går så vanvittig stærkt! Carlo blev faktisk fundet på facebook – min far sad en dag og rullede sin facebook-startside igennem, og der havde en gammel ven lagt billeder op af de sødeste små nyfødte hundehvalpe! Min mor havde længe snakket om, at hun gerne ville have en hund, men min far har altid syntes, at det var en dårlig idé – vi har haft hund før, og han mente at det måtte være nok! Meeeen han kunne alligevel ikke helt lade værre med at fortælle min mor om de søde hundehvalpe på facebook, og da min mor så dem, var hun selvfølgelig fuldstændig solgt! Der var seks hundehvalpe til salg, og fire af dem var allerede blevet solgt, så beslutningen skulle tages hurtigt, og weekenden efter tog vi så til Kirke Hyllinge for at kigge på hundehvalpe, og så ved man jo godt, hvad klokken har slået Seks små, søde, kluntede hundehvalpe skøjtede rundt på gulvet, og mit hjerte smeltede fuldstændig, og jeg kunne se på min mor, far og bror, at de var i helt samme båd! Så nu skulle vi vel egentlig bare finde ud af, hvad for en hvalp vi ville have – og der var jo kun to tilbage. Jeg var helt forelsket i den lille lyse – han var den mindste, og han havde faktisk været død ved fødslen, men det lykkedes heldigvis den lille familie, at få liv i ham, så han var vist lidt blevet kuldets lille kæledægge. Men ham med pletterne var jo også rigtig sød! Man fik helt lys til at tage dem begge, for man synes jo, at det er så synd for den sidste hvalp – sådan lidt ligesom at være den sidste, der bliver valgt til rundbold… Men vi skulle altså kun have en hund, og min mor var i tvivl om hvilken en det skulle være, så vi tog hjem for at tænke over det. Efter noget tænketid, besluttede min mor sig for, at det skulle være den søde lille lyshårede hvalp, og 6 uger senere hentede vi altså lille Carlo i Kirke Hyllinge, og siden da har han været hele familiens lille guldklump!