DE RØDE SKO

Jeg har simpelthen så ondt i hele kroppen efter gårsdagens træning – men man siger jo, at det skal gøre ondt før at det gør godt, så det har bare at gøre virkelig godt! hehe :-) Nå, men jeg kan jo ikke blive liggende på sofaen hele dagen, når der er en masse ting der skal ordnes og gøres.

Det danske vejr er simpelthen ikke til at finde ud af – så skinner solen, så skinner den ikke. Derfor har jeg valgt at tage en mellemvej med outfittet i dag. Jeg har denne dejlige trøje liggende, som faktisk er en drengetrøje, men jeg synes at den er så hyggelig, og så bliver den lidt mere nice med en cowboyvest udover – hvilket også kunne være et lille fif til gutterne derude ;-)

Jeg har været meget flittig i dag! Jeg har gjort rent på mit værelse, for første gang i virkelig lang tid – ordnet alt mit tøj, tørret det tykke lag støv væk, støvsuget mit åndsvage langhårede gulvtæppe, og ryddet op i alle de småsager der ellers bare ryger ind under sengen. Så nu er det til at være derinde igen :-) Derudover har jeg også ryddet op i hele huset, da det som regel er mig der roder det hele til (påstår min mor….) Men nu vil jeg løbe afsted, jeg har nemlig en masse småting jeg lige skal have hentet og købt :-)

masja-med-roede-sko-1 masja-med-roede-sko-8 masja-med-roede-sko-2 masja-med-roede-sko-3 masja-med-roede-sko-5 masja-med-roede-sko-7 masja-med-roede-sko-4 masja-med-roede-sko-6

Trøje: Superdry / cowboy vest: Gina Tricot / Leggins med ruskindslapper: H&M / Sko: Converse All Stars / Solbriller: Ray Ban / Key Chain: Georg Jensen / tørklæde: H&M

SIKKE’N DEJLIG DAG

Jeg har haft den bedste dag længe! Jeg stod meget tidligt op i dag, for at køre til Hellerup, hvor jeg skulle til samtale hos ALT for damerne. Jeg har for et stykke tid siden søgt et praktikantjob, som modeassistent, da jeg godt kunne tænke mig at komme indenfor den verden og få lidt mere erfaring på dette område.

Man har altid sådan lidt kriller i maven, når man skal ind til et nyt sted og møde nogle nye mennesker. Jeg kludrer altid rundt i ordene og fik vist ikke sagt halvdelen af hvad jeg ville have sagt, men sådan er jeg. Ikke nok med det så er jeg også ret så klodset, og det fik de da også lige en smagsprøve på. hehe :-) På trods af mit ellers lidt kludrede besøg hos ALT for damerne, gik der ikke længe, før at jeg fik en fin mail, hvori der stod at de gerne ville have mig. Det er jo for vildt altså! For at fejre det, mødtes jeg med en af mine gode kammerater, og gik med ham en tur på Strøget, hvor vi fik os noget lækkert frokost. Man skal jo fejre de glædelige nyheder – og det her var bestemt en af de gode :-)

Jeg ved ikke hvorfor det lige var mig der blev valgt, men jeg er bestemt glad! Måske det var mit tøj der gav et godt indtryk ;-) Jeg var i hvert fald all dressed up til samtale hos et modemagasin, hvis jeg selv skal sige det. Jeg fandt en kæmpe blazer i min mors skab og tænkte at den lige passede til anledningen! Very business-agtig. hehe :-) Her får I i hvert fald lige nogle billeder af dagens outfit.

masja-som-modeassistent-2 masja-som-modeassistent-7 masja-som-modeassistent-4 masja-som-modeassistent-1 masja-som-modeassistent-6 masja-som-modeassistent-3 masja-som-modeassistent-5

Blazer: H&M / Top: Vila / Shorts: Pieces / Nylonstrømper: Caroline Fleming / Solbriller: Ray Ban / Sko: Converse All Stars

FRIDAY IS FOREVER

Jeg eeeeelsker bare fredage! Det er weekend, det er hygge, det er venner, det er fest og det er farver. Alt i alt, er det jo bare en fantastisk kombination! Det er efterhånden blevet en tradition for mig, at tage til fredagsrock i Tivoli, nærmest hver fredag (sjovt nok). Det er bare så hyggeligt at tage derind med nogle gode venner og fejre at det er weekend endnu en gang. hehe :-) I dag skal jeg ind og se Tv•2, sammen med en af mine gode gamle klassekammerater fra HHX. Jeg har ikke set ham i, hvad der føles som tusinde år, så det bliver rart at se ham igen og snakke en masse ting igennem! Tv•2 er måske ikke så meget mig, men jeg kender da nogen af deres sange, og om ikke andet, så er selskabet jo helt i top, så det kan ikke blive helt dårligt! :-)

Som sædvanlig har jeg fået pallietterne på i dagens Tivoli-anledning – så her får I lige nogle billeder af dagens fredags-rock-palliet-outfit. Enjoy! :-)

masja-klar-til-fredagsrock-1 masja-klar-til-fredagsrock-8 masja-klar-til-fredagsrock-3 masja-klar-til-fredagsrock-2 masja-klar-til-fredagsrock-6 masja-klar-til-fredagsrock-4 masja-klar-til-fredagsrock-7 masja-klar-til-fredagsrock-5

Læderjakke: Saint Tropez / Top: Only / Pallietbukser: Only / Sko: Converse All Stars / Briller: Ray Ban / Ur: Tommy Hilfiger

NEW IN – KNALD PÅ FARVERNE

Der er virkelig kommet knald på farverne i mit klædeskab. Min mor er rigtig sød til at købe hyggegaver med hjem til mig, når hun er ude at shoppe. Jeg fornemmer at hun er rimelig vild med farverne lige for tiden, for inden for det sidste korte stykke tid, har hun købt disse fem forskellige toppe, i de vildeste farver. De er alle sammen helt vildt fede! Min mor er ret god til at finde tøj til mig, og det slår næsten aldrig fejl, når hun kommer hjem med noget til mig.

Cowboyvesten er faktisk en jeg har fundet i mit mors skab, og jeg har været vild med den lige siden! Jeg elsker at pifte en simpel top op med en cowboyvest, det sætter lige et lidt cool præg, ovenpå det mere fine. Sidst men ikke mindst, så har jeg endelig fundet mine elskede farverige Converse frem igen.

Med alle de farver, så er jeg virkelig klar til sommeren. Bring me the sun!

farverigt-toej-1 farverigt-toej-2 farverigt-toej-3 farverigt-toej-4 farverigt-toej-5

Regnbue top: Only / Stribet top: Vero Moda / Pink top: H&M / Gul top: Vila / Orange top: Gina Tricot / Cowboy vest: Only / Shorts: H&M / Regnbue Sneakers: Converse All Stars

OUTFIT OF THE DAY

Jeg fandt denne fine bordeaux buksedragt forleden dag, og fik straks et billede inde i hovedet af, hvordan den kunne passe sammen med noget af det tøj jeg havde hjemme i skabet, så jeg var nødt til at købe den! Den er rimelig nedringet, men jeg synes at den bliver ret fin med en blonde bodystocking indenunder – sådan lidt frækt på en fin måde. Jeg synes at det giver en rigtig fin detalje, uden at være for vovet. Ellers så er det bare på med blazeren udover og så et par høje støvler, så man får lange og flotte ben. Bum – et outfit er skabt :-)

masja-med-buksedragt-1 masja-med-buksedragt-5 masja-med-buksedragt-4 masja-med-buksedragt-7 masja-med-buksedragt-2 masja-med-buksedragt-3 masja-med-buksedragt-6

Buksedragt: Vila / Blonde bodystocking: Hunkemöller / Blazer: Only / Støvler: Bianco / Fingerringe: Spinning Jewelry / Armbånd: Pandora / Solbriller: Ray Ban