Der er sikkert et par stykker, der kender til den store Kay-Bojesen-hækle-krise – hele verden var jo ved at gå under, da alt for mange folk begyndte at hækle Kay Bojesens fine designs. Heldigvis er de kommet på bedre tanker, og nu er opskriften at finde igen. Egentlig havde jeg ikke regnet med, at jeg skulle hækle den lille fyr, men min mor, havde åbenbart andre tanker, for hun var blevet meget forelsket i den søde lille abekat. Det er lang tid siden, hun fortalte mig, at hun godt kunne tænke sig en hæklet Kay Bojesen abe, men den gang var opskriften ikke at finde nogle steder, så da opskriften blev “lovlig” igen, fik jeg endelig mulighed for at lave den til hende Så jeg gik straks i gang, og brugte hele første halvdel af min juleferie på at hækle til hende, og den nåede da heldigvis også at blive færdig til juleaften. Hun blev helt vildt glad, da hun åbnede gaven, og nu hænger den så pænt og pynter på hendes hylde derhjemme
Hvis du også kunne tænke dig at lave den populære abe, så er opskriften at finde lige HER.