LIVET SOM MODEASSISTENT

Jeg har vist aldrig rigtig fået skrevet om min tid som modeassistent, hos ALT for damerne, men eftersom at der er en del der har spurgt ind til det, vil jeg lige fortælle kort om livet som modeassistent :-)

Det hele startede med at min faster så et jobopslag, fra ALT for damerne, om at de søgte nye modeassistenter. Jeg havde længe haft en drøm om at arbejde på et modemagasin, og tænkte at det lige var et job for mig. Så jeg smed en ansøgning afsted og fik lynhurtigt svar om, at jeg skulle komme til jobsamtale. Jeg havde overhovedet ikke regnet med at få jobbet, men de mente åbenbart at jeg virkede som den rette, så inden jeg vidste af det, var jeg altså modeassistent hos selveste modemagasinet ALT for damerne! Jeg anede ikke hvad jobbet det indebar, men jeg fandt hurtigt ud af, at det var enhver piges drømmejob! Alle steder var der tøj, sko, smykker, hatte, tasker osv. – kontoret bugnede af alle de nyeste ting, som ikke engang var kommet i butikkerne endnu. Det var jo for vildt! Jeg skulle assisterer stylisten, hvilket betød at jeg skulle hjælpe hende med alt det hun skulle lave til bladet.

Jeg har oplevet en masse ting på min korte tid som modeassistent – Jeg har været på flere fotoshoots, shoppet tøj til modellerne i de dyreste butikker, mødt en masse søde mennesker, lært nogle gode hår & makeup-fifs, besøgt diverse PR-bereuar, instagramet for ALT for damerne, udvalgt tøj til bladet, lavet web-indlæg med de bedste udsalg, været til en masse modeshows, set en masse kendte mennesker, og sidst men ikke mindst, har jeg selvfølgelig også haft fornøjelsen af at få en masse gode goodiebags! Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med, men det var absolut ikke noget i den stil. Det har været det rene luksus! Jeg har virkelig nydt min tid, som modeassistent, hos ALT for damerne og ville ønske at jeg kunne være blevet. Desværre var tiden bare ikke rigtig for mig, men måske jeg vender tilbage en dag :-)

Nå, men nu sidder jeg altså her i regnvejret med en stor stak ALT for damerne, som jeg har skrabet sammen i løbet af den tid jeg arbejdede der. Mit navn står på flere af siderne og jeg har været med på de fotoshoots billederne er fra og jeg har fundet en masse af det tøj der er vist. Det er altså virkelig mærkeligt at se ens navn i et af Danmarks største modemagasiner!

modeassistent-hos-alt-for-damerne-1 modeassistent-hos-alt-for-damerne-2 modeassistent-hos-alt-for-damerne-3 modeassistent-hos-alt-for-damerne-4 modeassistent-hos-alt-for-damerne-5

FØRSTE SKOLEDAAAG!

Så blev det endelig første skoledag! Jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige det, men jeg havde faktisk glædet mig til at komme i skole igen, og havde derfor ventet længe på denne dag. Det er omkring 2 år siden jeg sidst var i skole, så det var meget mærkeligt at vende tilbage til klasselokaler, skemaer, frikvarterer, madpakker, tavler og lærere… Men det var bestemt hyggeligt og alle er heldigvis søde!

Vi er 3 nye klasser og jeg er simpelthen kommet i F-klassen, sammen med en masse andre søde tøser, som jeg jo meget fint kan kalde for mine klassekammerater :-D Det er så skønt at komme igang igen og møde en masse nye mennesker, og forhåbentlig komme til at lære, at lave en masse fint tøj i løbet af de næste 3 et halvt år. Jeg er sikker på at det bliver nogle gode skoleår! :-)

Jeg fandt billedet fra min første skoledag, fra da jeg startede i folkeskolen, og tænkte at det ville være skægt at tage det samme billede på min nye første skoledag! så her kan I altså se hvad der er sket siden min første folkeskoledag, til min første skoledag i dag. hehe :-)

masjas-foerste-skoledag-igen-1

SÅDAN ER LIVET

Hej venner! Jeg tænker at det vil være på sin plads med en lille update på livet, nu hvor bloggen har været stille i meget lang tid… Jeg undskylder til de søde mennesker, der forgæves har klikket forbi i ny og næ. Men det er da rart at vide at der stadig er nogen der følger med, selvom der ikke er sket noget nyt i lang tid.

Undskyldninger kan der jo være nok af, men jeg har altså haft brug for lidt tid til at få styr på livet, og finde ud af hvad jeg skal med alting. Det er jo ikke altid lige nemt det hele, men sådan er livet jo! Anyway, så tror jeg at jeg er på rette vej nu, og det er jo en god start!
Jeg har besluttet mig for at bloggen stadig skal være en del af mit liv, så det er vel meget herligt. hehe :-) Da der er gået så lang tid siden sidst, har jeg selvfølgelig en masse ting at fortælle, og jeg har ingen anelse om hvor jeg skal starte, så jeg tænker at det kommer efterhånden i de nye indlæg, som der selvfølgelig kommer en masse af – I promise!Nå, men nu vil jeg nyde min sidste feriedag, inden den i morgen står på første skoledaaaaaag! På den igen :-Dsaadan-er-livet-1

JEG ER STADIG I LIVE!

Bare rolig venner! Jeg er stadig i live, hvis nogen skulle være blevet bekymrede… Det er efterhånden virkelig lang tid siden at der er sket noget herinde på bloggen, men jeg har haft lidt travlt med livet og alt hvad det har haft at byde på. Der sker så mange ting og jeg kan virkelig ikke følge med, så derfor har jeg været nødt til at sætte bloggen lidt på pause. Jeg regnede ikke med at der var nogen der ville opdage det, men jeg kan se at der faktisk er nogen der kigger forbi i ny og næ :-)

Ærlig talt, så har jeg været i tvivl om, hvad meningen med denne blog er. Jeg oprettede bloggen for min egen skyld, for hyggens skyld, og for at skrive om de ting der fylder min hverdag. Da jeg fandt ud af, at der rent faktisk var nogen der fulgte med på bloggen, føltes det lige pludselig meget mærkeligt og “ego-agtigt” at skrive og ligge billeder op af mig selv. Sandheden er at jeg ikke er særlig “ego-agtig” og ikke blogger for at blive set, men blot for hyggens skyld. Jeg er ikke nogen decideret modeblogger, madblogger eller beautyblogger, og jeg har absolut ingen intentioner om at nå til tops.

Så skulle det vist være på plads! Fra nu af vil bloggen handle om alt hvad der fylder mit liv! Du kan følge med eller du kan lade værre :-)

masja-er-tilbage-3 masja-er-tilbage-1 masja-er-tilbage-2

SOL I FJÆSET, UKRUDT I HÅRET OG EN BAJER I HÅNDEN!

hippie-masja-1

Hej søde mennesker. Jeg har haft lidt travlt her på det sidste, så der har desværre ikke været meget tid til at blogge. Det er ikke sådan, når man skal i gang med at arbejde igen, når man har gået hjemme i et år, så kan man altså godt blive lidt træt. Men jobbet på ALT for damerne er så fedt! Jeg lærer en masse, oplever mange fede ting og møder en masse skønne mennesker. Nu hvor jeg er kommet ind i jobbet, regner jeg med at kunne blogge en del igen fremover. Jeg kunne jo måske snige mit kamera med på jobbet og tage nogle dejlige billeder af min hverdag på ALT for damerne, så I kan følge lidt med :-)

Jeg håber at I har nydt solen de sidste par dage, for nu er der lovet regn det næste meget lange stykke tid…. øv bøv! Jeg har i hvert fald nydt vejret, som man kan se, med den vilde hippiestil og en iskold bajser i hånden. Så er det altså sommer!

I morgen skal jeg til fredagsrock i Tivoli, med min kusine, hvor vi skal se Nabiha og Shaka loveless. Musikken har kørt på fuld skrue det sidste stykke tid, så nu er jeg max klar til at fyre den af i morgen til deres herlige musik! Håber at I får en dejlig weekend derude :-)