Jeg er netop lige vendt hjem fra en dejlig juleaften, som jeg har tilbragt med en masse skønne mennesker. Jeg har holdt jul hos min moster og onkel i år, og det har simpelthen været så hyggeligt! Men juleaften kan vel heller aldrig blive helt dårlig, når man er omringet af en masse lækker mad, når man må spise alle de hjemmebagte småkager man vil, når man skal danse om juletræet og åbne en masse gaver, og selvfølglig vigtigst af alt, når man er i godt selskab ![]()
Jeg ved at det er sent, men jeg vil da lige dele dagens juleoutfit med jer, for det er jo selvfølgelig også en vigtig ting
Det er altid svært at finde ud af hvad man skal have på juleaften, for det er vigtigt at man er særlig fin i tøjet på selveste juleaften. Derfor har jeg fundet palietterne og tylskørtet frem, som jeg holder så meget af. Jeg elsker at snurre rundt så det rigtig strutter ud til alle sider, så føler man sig lidt som en fin lille prinsesse, og det er jo ikke helt dårligt. Jeg håber at I alle har haft en dejlig juleaften i jeres allerfineste prinsessetøj :-*

Tylskørt: Oopsy Daisy Skirt / Trøje: H&M / Top: Vila / Strømpebukser: Caroline Fleming / Sko: Converse All Star




