Sikke en weekend! Lidt for mange øller, alt for lidt søvn og alt for ondt i hovedet… Jeg vågnede i morges med stort brandmærke på benet, tusindevis af splinter i hænderne, selvbruner løbene ned ad benene og store pandaøjne, fordi jeg havde glemt at fjerne make uppen. Derudover fandt jeg da også lige ud af at min mobil var fyldt med pizza! Det er virkelig også dumt at tabe sin telefon ned i pizzaen og så bare tænke, det kan da bare slikkes af… For satan da, hvor har jeg dog ondt af mig selv! hehe.
Det værste var dog splinterne i hænderne! Jeg hader at få dem fjernet og jeg sidder altid og piver som et lille barn, når farmand sidder med nålen og siger at de altså SKAL ud. Ud kom da da også (efter en lang kamp), og det var altså ikke uden smerte! Efter megen smerte, har jeg en meget sød mor, der synes at jeg havde fortjent en lille gave fordi jeg havde været så “dygtig”, eller…. Men en gave fik jeg da i hvert fald ![]()
Ovenpå al den pizzasnask, synes jeg at min mobil havde fortjent lidt kærlighed, så da jeg fandt denne fine mobilholder, blev vi enige om at det var den perfekte søndagsgave! og så må man jo også lige have den matchende taske med
Tak til mor, fordi hun er så sød!

