Så var det endelig tid til årets allerførste softice! Min søde farmor og farfar havde i dag inviteret hele den store familie, på softice i Roskilde havn. Vi er en meget stor familie, så da vi skulle bestille is til 22 mennesker, fik de travlt i ishuset. De skal da være glade for, at vi ikke var fuldtallige, for så var det da gået helt galt. hehe
I min familie gør vi meget ud af at se hinanden ofte, og min farmor og farfar er gode til at arrangere en masse. Jeg elsker at hygge sammen med hele familien – det er bare det bedste! Det er der man hører til og så er man samlet med alle de mennesker man holder af ![]()
Det lykkedes os alle, efter et godt stykke tid, at få en softice hver. Det er så skægt at se folk spise softice – det ender altid galt, og der er altid nogen der har hovedet fuld af is, og jeg er sjovt nok altid en af dem. hehe
Det var en skøn tur til havnen med familien, og bagefter tog vi alle hjem og drak kaffe hos famse og faffe. Så hyggeligt at være samlet med familien! Jeg håber at I har haft en dejlig pinse.

