Til min mors fødselsdag, besluttede jeg mig for at forvandle en helt almindelig flaske Verdi, til en ananas lavet af Ferrero Rocher’er. Jaaah, hvordan gør man så lige det, kan man måske godt spørge sig selv. Det har taget lidt tid, men jeg synes at den blev ret god til sidt Hvis I selv kunne tænke jer at give det et forsøg, så får I her en trin-for-trin-guide, til jeres helt egen Ferrero-Rocher-champagne-ananas.
Først skal du finde den ønskede flaske til projektet. Jeg har valgt, at bruge en Verdi, da den somregel er et hit hos alle, og samtidig passede i størrelsen, men en hvilken som helst flaske kan bruges.
Du skal derudover bruge en masse Ferrero Rocher, noget brunt papir, noget grønt blomsterpapir og noget brun snor.
Hiv klistermærket og den brune pynteting af alle Ferrero Rocher’erne. Klip en masse små firkanter ud af det brune papir
Lim Ferrero Rocher’erne på firkanterne, af det brune papir, med en limpistol.
Fold det brune papir op omkring Ferrero Rocher’en og begynd at lime dem på flasken, fra bunden af.
Lim Ferrero Rocher’er på hele vejen rundt og hele vejen op til flaskehalsen. Der skal bruges mange Ferrero Rocher’er til at dække flasken, så der skal klippe klistres en masse.
Når flasken er dækket af Ferrero Rocher’er helt op til flaskehalsen, skal ananasen’s blade laves. Klip en masse “hakker” i det grønne papir og fold det om flaskehalsen. Bind den brune snor rundt om en masse gange, så blad-toppen holdes fast.
Sådan! En Ferrero-Rocher-champagne-ananas er skabt! Nyd de dejlige bobler med et lille stykke chokolade dertil