Når det er sommer og solen endelig titter frem bag skyerne, så kan man jo passende bage en kage, som man kan hygge sig med udenfor i varmen. Jordbær er noget af det allerbedste ved sommeren, så selvfølgelig skal der bages en jordbærtærte. Og jeg kan love jer for, at den smager godt! Det er meget muligvis verdens bedste jordbærtærte. Nå, men alt for meget snak – her får I i hvert fald en masse billeder af min jordbærtærte og sidst, men ikke mindst, selvfølgelig opskriften
Ingredienser:
Mørdejen:
150 g mel
100 g koldt smør
50 g formelis
1 æg
Mazarinmassen:
150 g marcipan
150 g rørsukker
100 g blødt smør
2 æg
50 g mel
Vanillecremen:
5 dl. sødmælk
2 æg
100 g sukker
6 tsk. kartoffelmel
6tsk. hvedemel
1 vanillestang
Andet:
100 g. mørk chokolade
2 dl. piskefløde
450-500 g. friske jordbær
tærteform med en diameter på 26-28 cm.
Fremgangsmåde:
Start med vanillecremen:
Pisk æg og sukker sammen og tilsæt derefter mel og mælk. Tilsæt kornene fra en vanillestang. Bring cremen i kog, på medium varme, under omrøring. Hæld cremen i en skål og lad den afkøle.
Mørdejen:
Kom melet i en skål og tilsæt smørret i små dele. Sigt flormelis i og til sidst ægget. Ælt det hele sammen, og stil dejen i køleskab i minimum 30 minutter.
Marzarinmassen:
Bland marcipan og rørsukker og rør det godt sammen til en ensartet masse. Tilsæt smørret lidt efter lidt, og derefter æggene et ad gangen under omrøring. Rør til sidst melet i. Stil massen til siden.
Tænd ovnen på 200 grader. Smør formen med margarine. Rul mørdejen ud på et melstrøget bord og beklæd formen med dejen. Fordel derefter mazarinmassen udover dejen. Bag tærten i ovnen med 200 grader i omkring 20-25 minutter. Lad tærten afkøle.
Smelt chokoladen over vandbad og pensl tærten med chokoladen. Lad chokoladen størkne. Pisk fløden til flødeskum og bland det forsigtigt med vanillecremen. Fordel cremen over tærten. Pynt derefter tærten med jordbær skåret i halve.
Verdens bedste jordbærtærte er lavet!