Jeg har været på en dejlig tur til København i dag, og jeg må sige, at der er utrolig mange mennesker her i sommerperioden. Som sagt elsker jeg livet i København, og tager tit et smut derind. Jeg håber meget på, at flytte derind af en dag for at komme lidt tættere på byen og livet.
Vejret gør det svært at vælge hvad man dog skal tage på af tøj – bliver det regn eller bliver det sol? Ingen ved det…. Jeg kan godt lide farven bordeaux, som man nok kan se på dette outfit. Mine jeans har vist haft deres bedre dage og jeg må vel snart indse, at jeg må sige farvel til dem. Man kan nok se, at jeg har lappet det kæmpe hul, der har været på knæet efter, at jeg faldt på rulleskøjter. Men de holder stadig og jeg skiller mig ikke af med dem, før det er virkelig ude med dem. Læderjakken er jeg særligt glad for – jeg havde længe ledt efter en læderjakke, som var den helt rigtige, og da jeg efter lang tids søgen, var ved at opgive håbet, så BANG der hang den, og til halv pris endda – Det kan da ikke være bedre!

Jeans: H&M / Bluse: Gina Tricot / trøje: H&M / Læderjakke: Saint Tropez / Sneakers: Converse All Star / Keychain: Georg Jensen
