FØDSELSDAGS-SKUFFET!

I dag er der præcis to uger til min fødselsdag, og jeg plejer at glæde mig helt vildt meget til den dag, men i år har det bare ikke helt været det samme. Jeg har simpelthen haft så meget at se til, at jeg fuldstændig har glemt at glæde mig til min fødselsdag. Jeg har ikke engang kunne overskue at lave min alt for lange ønskeliste, og så er der altså noget helt galt!? Men i går tog jeg mig sammen, og lavede min ønskeliste, og begyndte endelig at tænke, hvad der skulle ske på min fødselsdag – måske man skulle invitere hele familien til boller, lagkage og kakao, eller spise en hyggelig middag med de nærmeste, eller holde en fest med vennerne, eller måske alle ting på én gang! Mine fødselsdagsplaner var vilde, lige indtil jeg fandt ud af, at der åbenbart ikke var andre, der havde planer om at fejre min fødselsdag sammen med mig… Lige pludselig skulle folk alt mulig andet – min far skal til ølsmagning med nogle venner, min bror har årsdag med sin kæreste, og skal derfor i Tivoli og fejre det (kunne de da ikke have valgt en anden dag at blive kærester!?) og mine venner skal til halloweenfest. Der var engang, hvor jeg syntes, at det var sjovt at have fødselsdag på halloween, men nu er det bare vildt irriterende, for folk skal altid til halloweenfest… Men hvad med mig!? Er jeg virkelig blevet så gammel, at der ikke er nogen, der gider at fejre mig mere? Jeg blev simpelthen så skuffet, da jeg fandt ud af, at folk skulle alt mulig på MIN fødselsdag. Jeg ved ikke, om man kan tillade sig at blive skuffet, men når man allerede har købt fødselsdagspynt og kæmpe ballon-guldtal, så gør det bare lidt ondt i ens fødselsdagshjerte, når man finder ud af, at der overhovedet ikke skal være nogen fødselsdagsfest :-(

Heldigvis har jeg verdens sødeste mor, der vil gøre alt for at min fødselsdag bliver den bedste dag, og jeg tvivler da heller ikke på at det nok skal blive en god dag. Jeg skal nok heller ikke brokke mig alt for meget, for jeg har det vist meget godt, når det kommer til stykket :-) Men når man havde regnet med at holde en kæmpe fødselsdagsfest, og bror- og farmand så melder fra, så må man altså godt blive en lille smule fødselsdagsskuffet… Det er slet ikke så nemt at planlægge en fødselsdag, som man skulle tro! Det var meget nemmere dengang, da man var lille, for der sørgede mor og far for det hele, så der troede man bare, at gæsterne kom helt af sig selv, og så skulle man bare nyde, at man havde fødselsdag. Det eneste, man skulle tænke på, var at puste alle lysene ud på lagkagen! :-D

foedselsdagsskuffet-01

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>