P-CHOKO-SKUM-TÆRTER

Vidste I at P’et i P-tærter, står for peanuts!? :-D Jeg lærte lige noget nyt i dag, da min mor fortalte mig den meget vigtige info omkring P’et i p-tærte. Jeg ved ikke hvad jeg havde troet – jeg har vist bare aldrig rigtig tænkt så meget over det der P… På trods af det har jeg dog alligevel kværnet utrolig mange p-tærter i mit liv, for de smager jo ganske fantastisk!

Men hvad blev der egentlig lige af chokoladen og skumfiduserne!? Hvorfor blev de overset, da der var navngivning til de søde små tærter. De er da vist også en MEGET vigtig del af opskriften. Der er ingen ingredienser der skal blive overset og føle sig mindre værd, og derfor har jeg i min version valgt at kalde dem “p-choko-skum-tærter”. Jeg giver hermed en stor hyldest til chokoladen og skumfiduserne, for uden dem ville der da vist ikke være nogle “P-tærter”.

opskrift-p-taerter-1 opskrift-p-taerter-3 opskrift-p-taerter-5 opskrift-p-taerter-6 opskrift-p-taerter-7 opskrift-p-taerter-8 opskrift-p-taerter-2 opskrift-p-taerter-4

Ingredienser

200 g mørk chokolade
75 g skumfiduser
100 g saltede peanuts

Fremgangsmåde

Start med at sætte en gryder over med vand. Hak chokoladen i mindre stykker og kom det i en skål. Sæt skålen med chokolade i gryden og lad chokoladen smelte. Lad derefter chokoladen køle lidt og rør i den, til den er tyktflydende.

Klip de store skumfiduser til bittesmå stykker, og bland dem i den smeltede chokolade sammen med de saltede peanuts. Nogle gange er det muligt at finde små skumfiduser i butikkerne (Søstrene Grene har dem ofte) men ellers må man igang med det klistrede klippearbejde :-)

Vend hele blandingen godt sammen. Brug derefter to skeer til, at sætte små klatter over på et stykke bagepapir. Du kan helt selv bestemme hvor store og små de skal være. Stil til sidst de små tærter på køl i en times tid, så du er sikker på at de er faste og afkølet.

Aaaarmen, er det ikke helt utroligt hvad man kan skabe med tre små simple ingredienser! Nyd dem i godt selskab eller spis dem alle sammen selv – de smager i hvert fald godt ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>