Åååååh de drenge – de er simpelthen ikke til at komme af med! Jeg har besluttet mig for, at det er slut med fyre lige for tiden. Jeg har brug for at være fuldstændig mig selv og jeg har ikke brug for, at der kommer en fyr og forvirrer mit liv lige nu. Jeg må tænke på min fremtid! Men men men, man kan jo ikke lægge det hele på hylden, hvor meget man end gerne ville have, at den kærlighed skulle blande sig udenom. Hvorfor skal de drenge være så irriterende og alligevel så forbandet søde? Man møder en fyr tilfældigt og tænker “ham der skal jeg ikke have noget at gøre med”, men alligevel er der noget der trækker i den anden retning, og der er måske noget interessant ved ham. Meeeen det går vel ikke rigtig at falde for en damernes ven?
Ærlig talt, så er jeg rimelig træt af det der spil der kører mellem os drenge og piger – men det er nok mest fordi, at jeg ikke kan finde ud af det. Er der overhovedet nogle spilleregler? Hvad er rigtig og hvad er forkert? Hvorfor siger man ikke bare tingene som de er? Jeg er virkelig forvirret i mit lille hovede og kan slet ikke finde ud af det her “kærligheds-spil”. Jeg holder mig helst langt væk, for det ender altid med at det går ud over mig selv….