GAVEN TIL DEN LILLE NY

Så kom den længe ventede baby endelig til familien (og bare rolig, den er ikke min…) ;-) Nææh, for det er nemlig min ældste kusine og hendes kæreste, som har fået den sødeste lille dreng. Den 9. januar 2015 kom lille Julius til verden – næsten en uge for tidligt, så jeg kan lige love jer for, at jeg fik travlt med garn og hæklenål, for at blive færdig med min gave :-) Min kusine havde tidligere snakket om, at hun godt kunne tænke sig sådan en barnevognskæde med hæklede dyr på, så jeg tænkte at det var den perfekte gave. Jeg havde dog ikke lige tænkt over hvor lang tid det tager at hækle de der små dyr, men mange timer og et par meget ømme fingre senere, var den endelig færdig! Jeg synes selv at den blev ret fin, og som en lille overspringshandling fik jeg også lavet en lille suttesnor ;-)

I går var min kæreste og jeg så endelig ude og besøge den lille familie i Tune, og I kan tro at det var hyggeligt :-) Jeg havde glædet mig helt vildt meget til at se lille Julius, og det havde jeg god grund til, for han var simpelthen så sød og bedårende. Han har de sødeste små fingre, de dejligste små tæer, den fineste lille næse, og de sødest små øjne – aaaarmen altså, det er jo slet ikke til at stå for! Det var helt mærkeligt at de lige pludselig var tre + hund, og man nu skulle besøge en lille familie – jeg er sikker på at det hele kommer til at gå godt, og de bliver verdens bedste forældre :-)

hæklet-barnevognskæde-6 hæklet-barnevognskæde-5 hæklet-barnevognskæde-4 hæklet-barnevognskæde-1 hæklet-barnevognskæde-2 hæklet-barnevognskæde-3

NYT KAMERA

Jeg har endelig fået mit nye kamera, og jeg er intet mindre end lykkelig! Er I klar over, hvor svært det er at leve uden et kamera, når man er vant til at bruge det hver dag… Jeg har heldigvis været så heldig at kunne låne min kærestes kamera, i den tid, hvor jeg ikke har haft mit eget, men det er ligesom bare ikke helt det samme. Min kæreste er typen, der har et Canon-kamera, og det er ligesom bare ikke det samme, når man er Nikon-menneske ;-) Men nu er det slut, for nu har jeg endelig fået mig et splinternyt Nikon D5300, og jeg kan slet ikke vente med at tage en masse fine billeder med det! :-D

nyt-kamera-nikon-d5300-2 nyt-kamera-nikon-d5300-1 nyt-kamera-nikon-d5300-3

MIT ELSKEDE KAMERA

Mit elskede kamera er gået i stykker, og der er åbenbart ikke noget at gøre ved det :-( Den har åbenbart en fejl, som ikke særlig mange mennesker kender til, men man mener, at den har fået frostskade, og det vil selvfølgelig koste en hulens masse penge at få den repareret… Så de sidste par dage har jeg ikke haft mit kamera, og det har været ganske forfærdeligt! Jeg er heldigvis så heldig at have en kæreste, der også har et spejlreflekskamera, men det er slet ikke det samme, når man er vant til sit eget. Så nu har jeg altså besluttet mig for at købe et nyt og lidt bedre kamera, og det er allerede bestilt, så jeg glæder mig vildt meget til at få det hjem :-D

I mellemtiden har jeg siddet og kigget en masse gamle billeder igennem, og minsandten om der ikke var et gammelt billede af en stolt Masja med sit elskede kamera. Det har sgu været min gode ven i lang tid, men nu må det desværre lade livet, og så glæder jeg mig til at få min nye Nikon-ven :-)

masja-med-kamera-1

JEG KLAGER IKKE

Nogle gange synes jeg, at det er vildt hårdt at blive “gammel”, for lige pludselig står man med en masse ting, man selv skal ordne, og en masse beslutninger, man selv skal tage. Jeg kommer fra et dejligt barndomshjem med de skønneste forældre, der altid har gjort ALT for min bror og jeg – Min mor har altid sørget for lækker mad på bordet hver aften, og hvis alle ikke var helt tilfredse med valget af mad, så lavede hun da bare en ret mere. Pletterne på tøjet er altid på magisk vis forsvundet, og vasketøjet er altid blevet vasket og lagt pænt på plads i ens skab, og hvis uheldet var ude, og man fandt ud af, at man manglede den helt rigtige kjole til aftenen, så blev den også straks vasket. Min mor har fridag hver tredje tirsdag, og den fridag bruger hun næsten altid på at gøre hele hytten ren, og når hun endelig er færdig, kommer der altid en vadende ind med mudrede sko, og så kan det godt være, at hun bliver lidt gnotten, men så vasker hun bare gulvet igen. Jeg har fundet ud af, at man i mange hjem ikke går ind med sko, men sådan har det aldrig været hos mine forældre. Jeg husker, hvordan vi altid kørte på rulleskøjter rundt i gangene derhjemme, og ingen brokkede sig. Min mor er svær at gøre sur, og hvis det sker en sjælden gang, så går der ikke længe før, at hun er god igen :-)

Min mor er en dejlig dame, og min far er en lige så dejlig mand. Min far har altid kørt land og rige rundt for at hente og bringe min bror og jeg, også selvom man ringer kl. 5 om natten. Jeg husker, hvordan mine klassekammerater i folkeskolen synes, at jeg var heldig, fordi min far gad at køre og hente mig hver dag i skolen, og ikke nok med det, så kom han også med frokost i spisepausen, hvis man havde “glemt” at få mad med hjemmefra. Min far har tit gaver med hjem, når han har været ude og handle – det kan være alt fra søde små blomster, til et puslespil, til en mærkelig hue med wi-fi. Han køber også mange ting, som man absolut ikke kan bruge til noget, og jeg er sikker på, at han kunne spare en masse penge, hvis man stoppede med at købe så meget lort i Aldi, men man bliver alligevel altid lidt varm om hjertet, når han har tænkt på en :-) Jeg er fars pige, og jeg ved præcis, hvordan jeg kan lave de rigtige dådyrøjne, og hvordan jeg kan sige “faaaaaar” på den helt rigtige måde, så han bliver helt blød om hans lille farmandshjerte.

Man skulle måske tro, at tingenge havde ændret sig lidt med tiden, men sådan er det absolut ikke, og jeg er akkurat lige så forkælet, som jeg altid har været, også selvom jeg er flyttet hjemmefra. Hvis jeg ligger syg, så sørger min mor for en lille gave, og så køber min far lidt slik, og så kommer han forbi med en lille bliv-snart-rask-igen-gave :-) Jeg har virkelig de sødeste forældre, og jeg ved, at de vil gøre alt for mig.

Det kan godt være, at jeg nogle gange brokker mig, over at jeg selv skal rydde op, vaske tøj, lave mad, og gøre rent, men jeg har heldigvis den sødeste kæreste, der forkæler mig akkurat lige så meget som min søde mor og far – han henter og bringer mig alle steder, han sørger for, at jeg får mad hver aften, han hænger de mange irriterende nyvaskede sokker op, han køber ofte blomster og søde gaver, og han forkæler mig, når jeg er syg (og alle andre dage ;-)). Måske er han ikke så god til at rydde op, som jeg kunne ønske, men der skal vel også være plads til lidt rod, og til gengæld har han en veninde, der kommer og gør rent hos os, når der er brug for det. Så ærlig talt, har jeg vist overhovedet ingen grund til at brokke mig…

Måske har jeg ikke råd til alle de fede ting lige nu, men jeg har heldigvis den sødeste familie og kæreste, der giver mig alle de ting, jeg har allermest brug for, og det er jeg dem dybt taknemmelig for. Jeg er SNOTFORKÆLET, og jeg har altid været det, så jeg klager ikke, selvom livet nogle gange godt kan være lidt hård mod en ;-)

EN LILLE SANGFUGL

Som nogle, måske tidligere har set, så havde jeg hæklet den populære Kay Bojesen abe til min mor i julegave, men det var faktisk ikke det eneste, jeg havde hæklet til hende, for hun havde også nævnt, at hun godt kunne tænke sig en hæklet version af sin fine Kay Bojesen sangfugl. Derfor gik jeg selvfølgelig også i gang med at hækle den, for jeg elsker at give min mor gaver, og jeg elsker at se, når hun bliver rigtig glad for noget, jeg har lavet :-) Jeg har valgt at hækle den lille fugl i farverne efter den lyserøde Kay Bojesen sangfugl, som hedder Ruth. Lille Ruth har nemlig været en del af både min mors og mit hjem de sidste par år, da denne skønne fugl deler navn med min søde afdøde mormor :-)

Der findes efterhånden mange versioner af den lille sangfugl rundt omkring på nettet, men jeg kan varmt anbefale opskriften hos Lityfa.dk, som kan findes lige HER :-)

haeklet-kay-bojesen-fugl-ruth-4 haeklet-kay-bojesen-fugl-ruth-3 haeklet-kay-bojesen-fugl-ruth-2 haeklet-kay-bojesen-fugl-ruth-5 haeklet-kay-bojesen-fugl-ruth-1