SKO MED SKÆG

I dag har jeg været et lille smut fordi, det lokale shoppingcenter, city 2, hvor jeg har snuset lidt rundt i de forskellige butikker. Jeg kom da også lige til, at købe et par ting – det forpligter det jo at have en blog, så jeg var jo nærmest nødt til det! (blev jeg enig med mig selv om). Mine indkøb kan I få lov at se lidt senere. I stedet kan I hygge jer lidt med et billede af mit tøj i dag. Værs’go! En kær ven kalder disse ballerinaer, for “sko med skæg” og jeg synes det beskriver dem ret så godt, så hvorfor ikke.

masja-med-sko-med-frynser-2 masja-med-sko-med-frynser-1

Ballarinaer: Bianco / Bukser: H&M / Bluse: Vila

DAGENS OUTFIT – KØBENHAVN

Jeg har været på en dejlig tur til København i dag, og jeg må sige, at der er utrolig mange mennesker her i sommerperioden. Som sagt elsker jeg livet i København, og tager tit et smut derind. Jeg håber meget på, at flytte derind af en dag for at komme lidt tættere på byen og livet.

Vejret gør det svært at vælge hvad man dog skal tage på af tøj – bliver det regn eller bliver det sol? Ingen ved det…. Jeg kan godt lide farven bordeaux, som man nok kan se på dette outfit. Mine jeans har vist haft deres bedre dage og jeg må vel snart indse, at jeg må sige farvel til dem. Man kan nok se, at jeg har lappet det kæmpe hul, der har været på knæet efter, at jeg faldt på rulleskøjter. Men de holder stadig og jeg skiller mig ikke af med dem, før det er virkelig ude med dem. Læderjakken er jeg særligt glad for – jeg havde længe ledt efter en læderjakke, som var den helt rigtige, og da jeg efter lang tids søgen, var ved at opgive håbet, så BANG der hang den, og til halv pris endda – Det kan da ikke være bedre!

masja-i-koebenhavn-1 masja-i-koebenhavn-2

Jeans: H&M / Bluse: Gina Tricot / trøje: H&M / Læderjakke: Saint Tropez / Sneakers: Converse All Star / Keychain: Georg Jensen

DAGENS OUTFIT

På sådan en grå trist regnvejrsdag, som det har været i dag, har jeg valgt at lufte min skønne uniformsjakke, som jeg efter lang tids leden, fandt i Vila. Jeg synes den er smart, enkel og så varmer den på samme tid i det hersens danske sommervejr. Jeg elsker den! Bukserne fås i tusindevis af farver, også i Vila, og de er super behagelige at have på, da de sidder løst. Derudover har jeg taget et par sko på med en lille hæl, som er købt i Dope, på Strøget. De er dejlig varme og ser samtidig fine ud, også til et ellers kedeligt sæt tøj. Som den sidste lille detalje, har jeg taget en fin halskæde på. Jeg elsker simpelthen smykker!

masja-outfit-1 masja-outfit-2 masja-outfit-3

Bukser: Vila / Top: H&M / Jakke: Vila / Sko: Dope / Halskæde: Accessories