HUNDEPASSER

Der har været stille på bloggen den sidste uges tid, for jeg har haft meget travlt med at passe hund ;-) Mine forældre er taget på ferie til Rhodos, og jeg har fået æren af, at passe huset, haven og deres lille hund. Derfor har jeg altså boet hos mine forældre den sidste uges tid, sammen med min kæreste, min bror og den søde lille Carlo. Han er stadig en lille hvalp, og kræver derfor stadig en del opmærksomhed, dvs. at han vækker en klokken lort om natten, han piver når man går på toilettet, han tisser på gulvet og han stjæler alt hvad der flyder. Det kræver sit at passe en lille hund, men han er nu den dejligste skabning i hele verden!

 

havaneser-hvalp-carlo-1 havaneser-hvalp-carlo-2 havaneser-hvalp-carlo-3

GAVEN TIL BRORMAND

Min bror ønskede sig absolut ingenting på sin fødselsdag, og sagde bare at vi skulle være kreative og finde på et eller andet hyggeligt. Det er ikke altid lige nemt at finde på noget til ham, men jeg lagde hovedet i blød og tænkte over om han havde snakket om noget, og jeg kom heldigvis i tanke om en masse små ting, som kunne være sjovt at give ham.

1. Han har tit snakket om, at det er længe siden at familien har været på tur, og han synes at det kunne være hyggeligt at tage i Bonbonland, men han får aldrig gjort noget ved det, så jeg besluttede mig for at købe en billet til Bonbonland til ham, så kan det være at han snart kan tage sig sammen og finde en dag :-)
2. Jeg fik fremkaldt vores fællesbilled fra hans surprisefest i lørdags, og rammet det ind – så han havde et hyggeligt lille minde fra dagen :-)
3. Min mor havde snakket om, at han måske ønskede sig noget til, når han skulle flytte hjemmefra. Vi har altid lavet lidt pis med, at han altid får kogebøger (fordi han aldrig laver mad), så sådan en skulle han da også have denne gang, som en lille for-sjov-gave ;-)
4. Jeg havde lavet et lille billede til ham, hvor der stod “Jeg smiler fordi jeg er din lillesøster, og jeg ler fordi du ikke kan gøre noget ved det”. Jeg synes at det var et fint citat, så jeg besluttede mig for at stemple det og ramme det ind til ham :-)

Jeg pakkede det hele fint ind og bandt lidt kanel fast til pakkerne, da man jo skal have kanel, når man bliver 25 år og ikke er gift! Han blev vældig glad for alle pakkerne, også selvom nogle af dem var lidt fjollede, men det kan jo også være hyggeligt. Man må godt drille lidt, når han ikke ønsker sig noget ;-)

Måske I kan bruge mine idéer, som inspiration til gaver til de mennesker i jeres familie, som aldrig ønsker sig noget. Nogle gange må man bare ligge hovedet godt i blød og tænke lidt kreativt. Hjemmelavede gaver virker altså også stadig engang imellem :-)

gaven-til-storebror-fra-lillesøster-citat1 gaven-til-storebror-fra-lillesøster-citat2 gaven-til-storebror-fra-lillesøster-citat5 gaven-til-storebror-fra-lillesøster-citat3 gaven-til-storebror-fra-lillesøster-citat4 gaven-til-storebror-fra-lillesøster-citat6 gaven-til-storebror-fra-lillesøster-citat7 gaven-til-storebror-fra-lillesøster-citat8

SIKKE EN FEST

Min bror har fødselsdag i dag, og det fejrede vi med et brag af en fest i lørdags! Vi havde planlagt den vildeste surprisefest for ham, og han havde overhovedet ikke haft nogen mistanke, så alt gik præcis som forventet. Man frygter jo altid at  nogen er komme til at tale over sig, men ingen havde sladret, og alt gik som det skulle. Planen var, at lokke min bror hjem til min faster og onkel, hvor vi havde slået telt op og inviteret 30 gæster. Selvom det flere gange var ved at gå galt, fordi han ville lave alt mulig andet på dagen, så lykkedes det altså i sidste ende, og han blev virkelig overrasket. Vi grillede, hyggede, spiste is og festede til langt ud på natten! Det er skønt at se når brormand bliver så glad, for det man har gjort. Så er det absolut det hele værd! :-D

suprisefest-i-haven-1 suprisefest-i-haven-2 suprisefest-i-haven-3 suprisefest-i-haven-6 suprisefest-i-haven-7 suprisefest-i-haven-5 suprisefest-i-haven-4 suprisefest-i-haven-8 suprisefest-i-haven-9 suprisefest-i-haven-13 suprisefest-i-haven-10 suprisefest-i-haven-11 suprisefest-i-haven-12

VERDENS BEDSTE FAR ♥

Jeg er lige vendt hjem fra en dejlig aften i selskab med min mor og far. Det har jo været fars dag i dag, så jeg måtte selvfølgelig lige forbi med en lille gave til min søde far. Jeg synes altid, at det er så svært at købe gave til sin far, for han ønsker sig aldrig noget, så det ender altid med, at man bare køber strømper eller underbukser… Det bliver efterhånden lidt kedeligt altid at købe det samme, så i år har jeg prøvet at være lidt mere kreativ og lavet nogle helt særlige ting til ham. Jeg har derfor tegnet min helt egen kop til ham, skrevet en masse fine ting om ham, som jeg har rammet ind, købt en sød far-bog med en masse søde citater om fædre, og så har jeg ellers bare fundet en masse ting, som jeg ved han kan lide :-)

Min far forventer ikke rigtig noget særligt på fars dag, og der gik da også lang tid før, at han opdagede, at jeg havde stillet en gave til ham inde i stuen. Da han opdagede det, spurgte han, hvad jeg nu havde fundet på, og kom meget glad ud med sin fine gavekurv. Han åbnede det hele og blev meget glad, for alt det jeg havde lavet til ham. Så selvom det godt kan være lidt svært at finde på gaver, så er det absolut det hele værd, når man ser sin farmand blive så glad :-)

verdens-bedste-far-fars-dag-gave-1 verdens-bedste-far-fars-dag-gave-2 verdens-bedste-far-fars-dag-gave-3 verdens-bedste-far-fars-dag-gave-6 verdens-bedste-far-fars-dag-gave-4 verdens-bedste-far-fars-dag-gave-5

DET LILLE CARLOBARN

Min mor og far har endelig fået sig en huuund! :-D Jeg har plaget dem i tusinde år om, at vi skulle have en hund, og nu har de endelig fået sig en sød lille en. Der var vist blevet alt for stille i huset, efter at jeg flyttede ud, så min mor besluttede sig endelig for, at de skulle have sig en hund. Det er da mega tarveligt først at købe den nu, hvor jeg er flyttet, når jeg har prøvet at overtale dem de sidste 10 år! hehe. Men han er en dejlig lille en af slagsen, og han har krudt i røven. Han hedder Carlo, men han har selvfølgelig allerede fået sig en masse fine kælenavne – Carlobarn, Carlo Kanin, Carlsen, Carlotand osv. – kært barn har mange navne, og han er i hvertfald et kært lille Carlobarn :-) Det er så skønt med sådan nogle søde små hunde. Ens hjerte smelter jo fuldstændig!

Man kan vel måske nok sige, at min mor har taget en fin beslutning. Hvis hun var trist over at jeg ikke var hos hende så meget mere, så har hun i hvert fald fået mig tilbage det meste af tiden, for jeg er jo nødt til at lege med det lille Carlobarn! Han er simpelthen så bedårende :-)

carlo-bichon-havanais-hvalp-5 carlo-bichon-havanais-hvalp-6 carlo-bichon-havanais-hvalp-1 carlo-bichon-havanais-hvalp-2 carlo-bichon-havanais-hvalp-3 carlo-bichon-havanais-hvalp-4