Min mor og far har endelig fået sig en huuund! 
Jeg har plaget dem i tusinde år om, at vi skulle have en hund, og nu har de endelig fået sig en sød lille en. Der var vist blevet alt for stille i huset, efter at jeg flyttede ud, så min mor besluttede sig endelig for, at de skulle have sig en hund. Det er da mega tarveligt først at købe den nu, hvor jeg er flyttet, når jeg har prøvet at overtale dem de sidste 10 år! hehe. Men han er en dejlig lille en af slagsen, og han har krudt i røven. Han hedder Carlo, men han har selvfølgelig allerede fået sig en masse fine kælenavne – Carlobarn, Carlo Kanin, Carlsen, Carlotand osv. – kært barn har mange navne, og han er i hvertfald et kært lille Carlobarn 
Det er så skønt med sådan nogle søde små hunde. Ens hjerte smelter jo fuldstændig!
Man kan vel måske nok sige, at min mor har taget en fin beslutning. Hvis hun var trist over at jeg ikke var hos hende så meget mere, så har hun i hvert fald fået mig tilbage det meste af tiden, for jeg er jo nødt til at lege med det lille Carlobarn! Han er simpelthen så bedårende
