GÅ-I-DÅSEN-SMÅKAGER

Så er det weekend, og så må man jo gerne spise en masse kager og andre søde sager ;-) I aften skal jeg til middag, hos en af mine gode gamle klassekammerater fra folkskoletiden. Vi er fem gode venner fra folkeskolen, som stadig ses en gang imellem, over en god middag og en hyggelig aften. Vi skiftes om at holde middagen, og i dag er det blevet den søde Sofie’s tur – jeg er sikker på at hun kommer til, at gøre et fremragende job! Jeg glæder mig i hvert fald bare til at se dem alle sammen igen, da det efterhånden er lang tid siden :-)

Hver gang medbringer, dem der kommer som gæster, nogle søde sager, som vi kan spise senere på aftenen, mens vi spiller spil eller ser film. Sidste gang kom jeg vist til at love, at jeg ville bage nogle cookie-agtige småkager, da jeg fik fortalt hvor gode de er. Derfor har jeg været i fuld sving med at bage de bedste småkager! De hedder noget så fint som gå-i-dåsen småkager, da de simpelthen er så gode, at man ikke kan lade værre med at gå i dåsen. hehe. De smager fantastisk og derfor tænker jeg at I lige skal have en opskrift, så I eventuelt selv kan bage dem til weekendens hygge :-)

masjas-cookie-opskrift-2 masjas-cookie-opskrift-5 masjas-cookie-opskrift-6 masjas-cookie-opskrift-8 masjas-cookie-opskrift-1 masjas-cookie-opskrift-3 masjas-cookie-opskrift-4 masjas-cookie-opskrift-7

Ingredienser

150 g smør
4 spsk sukker
1 1/4 dl brun farin
1 1/2 tsk vaniljesukker
1 æg
200 g mel
1/2 tsk natronpulver
50 g hasselnødder
1/2 – 1 hel plade chokolade

Fremgangsmåde

Smør, sukker, farin og vaniljesukker røres sammen med håndmixer. Ægget røres herefter i. Mel og natronpulver blandes sammen og æltes derefter i dejen. Hasselnødderne og chokoladen hakkes og blandes i dejen.

Dejen skal være blød, men fast. Sæt den eventuelt på køl en halv times tid. Dejen rulles til små kugler og trykkes flade med en let finger og sættes på en bageplade.

Ovnen varmes op til 180 grader. Kagerne stilles i ovnen og bages i ca. 6-8 minutter. Kagerne må ikke blive for mørke. De bliver sprøde, når de er afkølet.

Det er supernemt, og så smager de simpelthen bare fantastisk! Held og lykke :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>