Så skete det! Jeg har længe gået og tænkt på, om jeg måske skulle have et ekstra hul i mine ører, men jeg har været meget i tvivl, så det har bare været ved tanken. Jeg havde faktisk aldrig regnet med, at jeg skulle have nogle huller i ørerne, for da jeg var yngre, synes jeg ikke rigtig, at det passede til mig, og jeg var sikker på, at jeg ville se dum ud. Men jeg blev ældre, og det blev mere og mere irriterende at se alle mulige fine øreringe i butikkerne, når jeg ikke kunne bruge dem. Så da jeg fyldte 18 år, ønskede jeg mig huller i ørerne, og det fik jeg. Jeg husker, hvor nervøs jeg var for at få dem lavet, for det lød altså rimelig smertefuldt, når folk fortalte, hvordan man gjorde, og hvordan de blev SKUDT i med en pistol!!? Meeeen jeg overvandt frygten, og det var jo slet ikke så slemt ![]()
Min kusine har åbenbart også længe talt om, at få huller i ørerne, men hun var lige så bange for at få dem lavet som jeg. Min mor fortalte, at min kusine længe havde snakket om, at få huller i ørerne, og derfor ville hun give det til hende i julegave. Jeg fik åbenbart nævnt for min mor, at jeg også havde tænkt på at få et ekstra hul i ørerne, og når man har sagt det til hende, så er beslutningen vist taget… så juleaften fik min kusine og jeg altså gavekort til huller i ørerne, og i dag har vi været nede og få dem skudt i, så nu er de der, og jeg er meget glad for dem ![]()

