I dag er det præcis et år siden, at jeg blev kærester med den sødeste fyr. Jeg synes, det er helt vildt, hvor hurtigt tiden er gået, men tiden går jo også stærkt, når man har det sjovt 
Det har på alle måder, været et dejligt år, og der er sket så mange ting i mit liv – alting er faktisk gået lidt hurtigt, men det er nok fordi, at det hele bare har føltes så rigtigt. Egentlig er det en lidt sjov (og lang) historie, hvordan Glen og jeg mødte hinanden, og jeg synes, at den kunne være sjov at dele på, sådan en dag som i dag 
Glen og jeg mødtes for første gang i 2011. Jeg havde købt mig en guitar, og havde en idé om, at jeg skulle lære at spille på den, men jeg vidste ikke, hvem der skulle lære mig det. Min kusine og hendes kæreste havde heldigvis en god ven, som underviste i at spille guitar, og han ville meget gerne prøve at lære mig det – og det var altså sådan, jeg mødte Glen første gang. Glen var min guitarlærer, og jeg kom hjem til ham engang imellem, for at lære at spille guitar. Dengang havde jeg en anden kæreste, så jeg havde ikke andet i tankerne, end at Glen “bare” var min guitarlærer. Mit liv var et værre rod dengang, så jeg havde ikke så meget tid til guitartimer, som jeg havde håbet på. Glen var meget tålmodig, og jeg fik faktisk lov til at komme, når det passede mig. Han gjorde mange ting for at prøve at lære mig at spille guitar, og jeg fik endda lov til at låne en masse guitarting af ham. Pludselig havde jeg slet ikke tid, og overskud til det hele, og det endte altså med, at jeg stoppede med guitarundervisning uden videre. Jeg havde stadig alle hans guitarting, men jeg ønskede også stadig at lære at spille guitar, og jeg var sikker på, at jeg ville vende tilbage en dag, men tiden gik, og tilsidst blev det bare pinligt at skrive til Glen igen, og så stoppede jeg egentlig bare uden at fortælle ham det.
I 2013 skulle jeg servere til et bryllup for en veninde, som hedder Louise. Jeg havde ikke snakket med Louise i lang tid, men hun spurgte mig, om jeg ville servere til hendes bryllup, og det synes jeg lød hyggeligt, så jeg sagde ja. Jeg havde ikke regnet med, at jeg kendte nogen blandt gæsterne, men mærkeligt nok, så sad Glen altså lige pludselig iblandt. Jeg synes, det var vildt pinligt, for jeg havde jo ikke snakket med ham siden, at jeg bare “forsvandt” fra guitarundervisning. Dagen gik, og vi havde ikke sagt et ord til hinanden. Da jeg var færdig med at servere, spurgte Louise, om jeg ikke ville blive, men jeg synes, det var lidt mærkeligt, når jeg ikke kendte nogen. Jeg sad i køkkenet og prøvede at tage mig sammen til, at spørge min far, om han ville hente mig, men i mellemtiden kom Glen ud, og spurgte, om jeg ikke ville med ind til festen og have en slush-ice med vodka (og jeg skal lige love jer for at han kom vodka i den) Det endte med, at jeg blev til festen til langt ud på natten, og fik vist rigeligt at drikke. Jeg fortalte Glen, at det ikke var min mening bare at forsvinde på den måde, og jeg altså stadig godt ville lære at spille guitar, og så var jeg altså på den igen.
Dagen efter brylluppet skrev vi sammen, og vi aftalte en ny dag, hvor Glen igen skulle prøve at lære mig at spille guitar. Jeg kom med guitar, og hele molevitten, men guitarundervisningen var vist bare en dårlig undskyldning for at ses, for vi snakkede mere, end vi spillede guitar, og det endte med, at vi aftalte en ny guitar-dag, og en date i Tivoli. Derefter begyndte vi egentlig bare at se hinanden rigtig meget, og et halvt år senere, blev vi altså kærester, og det er så et helt år siden i dag!
Sikke en historie – men sådan gik det altså til at pandaen fandt sin koala
