Er der mon nogen, der har lagt mærke til, at der har været lidt rod på bloggen det sidste stykke tid? Jeg har i hvert fald godt selv kunne se det, og jeg undskylder meget, hvis der er nogle, der er blevet forvirrede eller irriterede over mystiske ting og rod på bloggen. Der er heldigvis en god grund til alt det rod, og jeg har faktisk glædet mig helt vildt meget til at fortælle jer, hvad jeg har haft gang i. Min kæreste og jeg har nemlig arbejdet på noget nyt det sidste stykke tid, og det betyder, at bloggen får et helt nyt og frisk pust. Bloggen har haft det samme udseende i meget lang tid nu, og jeg synes efterhånden, at det er på tide, at der sker noget nyt, så det er altså, hvad der skal ske nu! Jeg vil faktisk ikke fortælle jer så meget mere lige nu, for vi er ikke helt færdige med projektet, men vi knokler på livet løs for at blive klar, og jeg glæder mig helt vanvittig meget til at vise jer den nye blog! ![]()
