Det er efterhånden meget længe siden, at jeg har skrevet på min blog, og jeg tvivler på, at der stadig er nogen der følger med derude, men der kommer da stadig nogle kommentarer engang imellem, og det varmer altså mit lille “blogger-hjerte”, selvom jeg ikke har været særlig god til at svare. Jeg har selv klikket forbi bloggen engang imellem, og jeg har flere gange overvejet at skrive et eller andet, men på en eller anden måde virker mine ord altid overflødige og ligegyldige inde i mit hoved, og hvad er meningen egentlig med at dele sit liv på nettet? Jeg har tænkt meget over hvad min idé er med at have en blog, og om det overhovet giver mening for mig. Der er efterhånden tusindevis af bloggere derude, og jeg frygter lidt at blive set som en af de der irriterende “bloggertyper”, der bare vil ses og høres. Vi har efterhånden alle sammen så travlt med at dele det perfekte liv på nettet, og jeg er ærlig talt en lille smule træt af det, så jeg har lovet mig selv, at hvis jeg starter min blog op igen, så skal det være med lidt mindre filter og lidt mere ærlighed, for livet er vel ikke altid så perfekt og nemt, som man kunne ønske sig. Jeg synes selv, at det er svært at finde ud af hvad og hvor meget man skal dele på nettet, og jeg tænker altid meget over hvad alle andre tænker i stedet for bare at gøre det jeg selv føler for, men jeg tror, at det er på tide, at jeg gør det jeg selv føler for og ikke tænker så meget over hvad alle andre tænker. Bloggen er et sted, hvor jeg tillader mig selv at dele mine tanker og idéer og et sted hvor jeg tillader mig selv at være lidt i fokus, og så kan folk jo heldigvis selv bestemme om de vil følge med eller ej. Jeg ved endnu ikke helt hvilken vej min blog skal, men nu har jeg i hvert fald besluttet mig for at kaste mig ud i bloggerlivet igen, og så må vi se hvad fremtiden bringer.
Ps. jeg ved godt at mit topbillede er kikset og gammelt, og jeg skal nok prøve på, at få det opdateret på et tidspunkt 