Siden jeg forlod bloggen for ca. 2 år siden har jeg prøvet at finde ud af hvem Masja er og hvad hun egentlig vil med sit liv – jeg var sikker på, at jeg kunne finde meningen med livet og meningen med mig selv, men det har slet ikke været så nemt, som jeg selv fik det til at lyde. For 2 år siden var jeg sikker på, at jeg ville have fuldstændig styr på mig selv og mit liv til denne tid, men sandheden er den, at jeg stadig er nogenlunde lige så forvirret, som jeg var for 2 år siden. Jeg har flere gange prøvet at sætte livet på pause, flygte fra virkeligheden og starte forfra igen og igen og igen, men sagen er den, at det slet ikke er løsningen, for man kan ikke flygte fra sig selv. Jeg regnede med, at jeg kunne finde en meget bedre og mindre forvirret Masja et sted, men i mit forsøg på at finde mig selv, endte jeg nok i virkeligheden mere med at flygte fra mig selv, hvilket på ingen måder er en god idé. På en eller anden måde føler jeg slet ikke, at jeg er kommet nogen vegne i mit forsøg på at finde ud af hvem jeg er, og så alligevel føler jeg, at jeg er kommet rigtig langt – jeg har ikke fundet meningen med livet, men jeg har lært, at man ikke kan blive ved med at ændre på omgivelserne og flygte fra sig selv, og jeg har lært, at det vigtigste er at stå ved sig selv og hvem man er!
Og hvem er det så lige jeg er? Jeg hedder Masja Richter Aalstrup, jeg er 25 år og 8 dage gammel. Jeg bor i Taastrup i et stort kollektiv sammen med 10 søde mennesker. Jeg har en stor, sød og forvirrende familie, som jeg aldrig bliver helt klog på. Min mor hedder Bente, min far hedder Steen og min bror hedder Nilas. Jeg arbejder som servicemedarbejder i Kulturhusene i Høje-Taastrup og som barmedarbejder på Taastrup Teater og Musikhus og er derudover koordinator på Høje-Taastrup Dramaskole. Jeg går på Håndarbejdets Fremme og har en plan om at blive færdiguddannet som tekstilformidler en dag, men lige nu har jeg taget orlov, da jeg vurderede, at jeg ikke var i stand til at gennemføre et bachelorprojekt lige nu. Jeg elsker at gå i teatret og drømmer om at lave kostumer en dag, men skal aldrig nogensinde selv stå på en scene, da jeg er frygtelig sceneskræk. Jeg har altid mange projekter i gang og får ofte at vide, at jeg bliver nødt til at slappe lidt af engang imellem. Jeg sidder tit på café, da jeg er mest produktiv, med larm omkring mig. Jeg drikker rigtig meget kaffe og har en plan om at skære lidt ned, men indtil videre går det ikke så godt. Jeg går til yoga med min mor og kusine og har endelig fundet et sted, hvor jeg kan slappe lidt af. Jeg roder rigtig meget på mit værelse, hvilket man for en gangs skyld kan se på mit billede. Jeg synes altid selv, at jeg ser utrolig dum ud på billeder, og efter lang tids overvejelse, har jeg endelig fået taget mig sammen til at tage et billede af mig selv igen, for det er nu engang sådan jeg ser ud (…efter 30 skud lykkedes det at blive nogenlunde tilfreds). Jeg tvivler på, at jeg nogensinde bliver tilfreds med mig selv, men jeg vil gøre mit bedste for at lære det! 