Jeg har haft en smule skoletravlt her på det sidste… Skolen er startet hårdt ud, med alt for mange nye syteknikker, alt for lange opgaveskrivninger og fremlæggelser. Aaaargh, jeg havde helt glemt hvor forfærdelige lektier er! Bortset fra det, så holder jeg virkelig af den nye skole og lærer en masse nye ting – og det er jo en ret vigtig ting ved at gå i skole
Jeg er typen der er rigtig dårlig til at lave lektier om dagen, og ender altid med at sidde med hele lortet, klokken alt-for-sent om aftenen, og nu er jeg her så igen! Laver lektier en sen søndag aften, men heldigvis har jeg god musik i ørerne og en kæmpe kop kaffe til at holde mig vågen, så det skal nok gå alt sammen. Nå, men alle lektierne er gået lidt ud over bloggen, og det er jeg virkelig ked af. Derfor har I da lige fortjent et billede af hvordan jeg ser ud, når jeg laver lektier en sen søndag aften, alt for træt. Det er med tørklæde-turbanen på du! Spørg mig ikke hvorfor, det er bare hyggeligt og varmer dejligt om ørerne