GLÆDELIG JUL

December er en dejlig måned, men også en virkelig travl måned…. Jeg har i hvert fald haft nok at se til, og der har været en masse julehygge og decembertraditioner at skulle nå – der skal klippe/klistres, der skal julepyntes, der skal bages, der skal købes gaver, der skal hygges med venner og familie, og så skal der selvfølgelig spises en masse god mad og julebag!

Julen er en tid hvor man må æde lige hvad man vil – der skal bare kværnes en helvedes masse æbleskiver, spises en ordentlig røvfuld risengrød og frådes spandevis af julekager og juleslik :-D Det er simpelthen så heldigt at julen ligger lige op til nytår! Når man så har spist aaaaalt for meget i december måned, så kan man jo passende lave et fint nytårsfortsæt, og hoppe på sundhedsbølgen ligesom alle andre mennesker, og smide alle juledellerne i det nye år. Det er SÅ smart! Så spis min gris, det er kun jul en gang om året ;-)

GLÆDELIG JUL! :-D

glaedelig-jul-1

DECEMBERHYGGE

Så er det endelig blevet december og jeg har rigtig fået julehygget på mit værelse. Og se lige engang, selveste julemanden har været forbi med kalendergaver til mig, men jeg har jo selvfølgelig også været utrolig sød i år ;-)

Jeg ELSKER julen og alt det der hører til – jeg elsker sne, jeg elsker gaver, jeg elsker julepynt, jeg elsker pakkeleg, jeg elsker julekalender i tv, jeg elsker juleand og julemad, jeg elsker julekager, og mest af alt elsker jeg at hygge sammen med mine venner og min store dejlige familie. Julen er en dejlig tid! :-)

december-hygge-1 december-hygge-5 december-hygge-4 december-hygge-7 december-hygge-3 december-hygge-6 december-hygge-9 december-hygge-8 december-hygge-2

FØDSELSDAGSKAGE

Puuuha, det er hårdt at fylde 21 år! Der har simpelthen været så mange ting at se til på det sidste, og derfor har der været lidt stille på bloggen. Derfor prøver jeg nu at gøre det godt med en lækker kageopskrift. Jeg blev enig med mig selv om, at det var den bedste måde at vende tilbage på, for man kan jo aldrig få for meget kage! Så hvis du har savlet lidt over billedet af kagen fra min fødselsdag, så bare rolig, her får du endelig opskriften. Den smager virkelig dejligt! Mette Blomsterberg, du er enhver sød tands kærlighed :-D

mette-blomsterberg-lagkage-1 mette-blomsterberg-lagkage-2 mette-blomsterberg-lagkage-4 mette-blomsterberg-lagkage-3

Ingredienser

Ca. 14 personer

Forberedes dagen før

Mandelbund:
100 g past. æggeblommer
65 g sukker
100 g hvedemel
1 tsk bagepulver
50 g fint blendede mandler
200 g past. æggehvider

Hindbærfromage:
5 bl husblas
1/2 polynesisk vaniljestang
200 g friske el. optøede, frosne hindbær
50 g flormelis
1/2 l piskefløde

Overtræksmarcipan:
200 g ren rå marcipan
100 g flormelis
Ca. 25 g glukosesirup

Andet:
1 plade hvis chokolade (til chokoladeflager)
Ca. 4 dl piskefløde (til fløderosetter)
Ca. 14 friske hindbær til pynt
1 springform (ca. 24 cm i diameter)

Fremgangsmåde:

Mandelbund:
Pisk æggeblommer og sukker med en håndmikser til en tyk æggesnaps. Bland og sigt mel og bagepulver. Vend det forsigtigt i ‘snapsen’ sammen med de fint blendede mandler. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen – stop når den er ensartet.

Klip et rundt stykke bagepapir ud, præcist så stort som springformens diameter, og læg det i springformens bund. Fordel dejen i formen og stryg den jævnt ud med en palet. Bag bunden i ovnen ved 190 grader i ca. 30 minutter, til den er godt gylden og giver efter ved et let tryk. Afkøl mandelbunden helt, inden den skæres løs ved kanten med en lille glat kniv og kan slås ud af formen. Rengør springformen helt.

Hindbærfromage:
Læg husblassen i blød i 1/2 liter koldt vand i 1/2 time. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas med kniven vaniljekornene med lidt af flormelissen på bordet, så kornene skilles ad. Mos hindbærrerne sammen med flormelis og vaniljesukker med hænderne og opvarm det i en lille gryde til 70 grader, før det tages af varmen. Vrid husblassen fri for vand, kom den direkte op i den varme hindbær-vaniljemos og rør godt. Kom den varme blanding op i en ren skål.

Pisk piskefløden til en let skum i en anden skål. Kom en tredjedel af flødeskummet op i hindbærblandingen og pisk hurtigt. Kom nu hindbærblandingen over i skålen med det resterende flødeskum og vend forsigtigt det hele sammen til en ensartet fromage, der straks fordeles på mandelbunden.

Opbygning:
Flæk mandelbunden på midten i to lige tykke bunde – brug en stor savtakket kniv. Læg den nederste bund tilbage i den rene springform. Fordel to tredjedele af hindbærfromagen på mandelbunden i springformen og læg den anden bund ovenpå. Pres den godt ned til fromagen. Fordel den resterende hindbærfromage på kagens top og stryg den glat ud. Stil den sammenlagte kage i køleskabet til næste dag.

Overtræksmarcipan:
Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet masse i røremaskinen. Opbevar overtræksmarcipanen i en tillukket plasticpose ved stuetemperatur, indtil den skal anvendes.

Rul overtræksmarcipanen ud i ekstra flormelis til ét langt bånd, som kan nå hele vejen rundt om kagen. Sørg for, at marcipanen er til at flytte under hele udrulningen. Renskær båndet, mens det ligger på bordet, og mål selvfølgelig inden du skærer; båndet skal være ca. 1 centimeter højere end kagen.

Pynt:
Lav chokoladeflager af den hvide plade chokolade. Brug en kokkekniv med lige skær (eller riv alternativt chokoladen på et groft rivejern). Placer flagerne midt på kagen

Pisk de 4 deciliter piskefløde til skum og kom det i en sprøjtepose med en stor stjernetylle i. Sprøjt flødeskummet ud i 14 smukke rosetter, der sættes hele vejen rundt langs kagens kant. På hver roset placeret et friskt smukt hindbær.

Færdig!
Så er kagen klar! Spis og vær glad :-)

FØDSELSDAAAAAAAG!

I dag er det Masja’s fødselsdag hurra hurra HURRAAAAAAAAA! :-D Weeee, det er min fødselsdag i dag (hvis nogen skulle være i tvivl ;-) ). I dag fylder jeg hele 21 år –  det er viiiiildt! Jeg har simpelthen haft den dejligste fødselsdag – Jeg har spist pandekager og jordbærflag til morgenmad, bagt kæmpe fødselsdagskage til klassen, fået fin fødselsdagssang af mine søde klassekammerater, spist dejlig bøf bearnaise til aftensmad, fået en utrolig masse mange gaver af min mor, far og brormand, fundet den fineste buket på min dørmåtte, med tilhørende kort og panda, og sidst men ikke mindst har jeg fået en helvedes masse fødselsdagshilsner og lykønskninger fra venner, kollegaer, familie og mange andre. Hver og en hilsen varmer bestemt mit lille fødselsdagshjerte! Jeg kan kun sige TAK! :-)

masjas-fødselsdag-2 masjas-fødselsdag-1 masjas-fødselsdag-3 masjas-fødselsdag-4 masjas-fødselsdag-5 masjas-fødselsdag-7 masjas-fødselsdag-6

GRÆSKAR SJOV

Til en rigtig halloween er der græskarhoveder! Jeg havde planer om at lave tusindevis af græskarhoveder til min fødselsdag, men jeg endte med, at måtte nøjes med seks, da græskar kostede lidt mere end hvad jeg troede (come on! 50 kr. for et græskar! Det er jo vanvid). Meeeen det passede mig egentlig ganske fint, kun at skulle lave tre græskar, da jeg efter 3 timer, stadig var i fuld sving med at skære og hakke hun i dem. Det tog lidt længere tid end jeg regnede med, men det er jo en del af hyggen ved halloween, og nu er de færdige og klar til fødselsdagsfest! :-)

halloween-graeskerhoved-3 halloween-graeskerhoved-2 halloween-graeskerhoved-4 halloween-graeskerhoved-1