DAGENS BABYSITTER OUTFIT

Som lovet, smider jeg lige dagens babysitter outfit op på bloggen. Jeg har haft en rigtig hyggelig dag i selskab med den lille gut. Vi har rigtig hygget og baby-sludret og kigget en masse spændende bøger og spist pasta med kødsovs ud over det hele – det er jo altid godt! Det skal lige siges at disse billeder er taget imens de lille stadig sov, så jeg har altså ikke bare smidt ham i et hjørne, mens jeg skulle tage billeder. hehe :-)

Jeg har valgt et rimelig afslappet outfit i dag, da jeg jo er nødt til at være klædt på til, at kunne kravle rundt på gulvet og lege sammen med Oskar. Men mens Oskar sov var der lige plads til at slappe af, som I nok kan se. Der er krudt i røven på den knægt – jeg siger det bare. hehe :-) Nu vil jeg smide mig hen på sofaen og se noget mere Sex & the City, til langt ud på natten. Ha’ en dejlig aften derude!

masja-som-babysitter-1 masja-som-babysitter-4 masja-som-babysitter-2 masja-som-babysitter-8 masja-som-babysitter-5 masja-som-babysitter-7 masja-som-babysitter-10 masja-som-babysitter-3 masja-som-babysitter-6 masja-som-babysitter-9

MENS BEBSEREN SOVER

I dag babysitter jeg den sødseste lille knægt – han hedder Oskar og han er 1 år gammel. Han er syg i dag, og må derfor ikke komme i vuggestue, men så har jeg simpelthen været så heldig at få lov til at passe ham hele dagen, så vi skal rigtig hygge :-) Lige nu ligger han og sover nede i gården, og så må jeg jo finde på noget andet at lave imens den bette sover. Jeg tænkte i morges, hvad jeg dog skulle tage med, som jeg kunne lave, og så var det at jeg kiggede på mine negle og tænkte at de godt kunne trænge til en ny fin neglelak – så jeg smed min nye neglelak, fra Chanel, i tasken og en bog til at læse i, mens neglelakken skal tørre. Så krydser man bare fingrer for at bebseren ikke vågner lige når man har smidt neglelakken på – heldet var vist med mig i dag, for han sover endnu :-)

Det er smart at man sådan lige kan forkæle sig selv, samtidig med at man babysitter! Nu har jeg pæne negle og snart en meget glad Oskar at hygge mig med – hvor er det dog herligt! Senere smider jeg dagens babysitter-outfit op til jer på bloggen :-)

masja-med-chanel-neglelak-1 masja-med-chanel-neglelak-2 masja-med-chanel-neglelak-3 masja-med-chanel-neglelak-4

SUMMERDRESS IN THE MAKING

Jeg smider lige et sent indlæg op til alle jer natteravne, da jeg ikke rigtig gider at gå i seng, og bare sidder her for mig selv. Jeg er gået total Sex & the City-amok! Alle tøser siger at man SKAL have set Sex & the City, da det simpelthen er den bedste serie og man ikke kan være foruden at have set den. Jeg har fået at vide, at man ikke er en rigtig tøs, før man har set Sex & the City – derfor har jeg nu sat mig for endelig at se den! Jeg har ligget med hovedpine hele dagen, så jeg har nærmest ikke lavet andet end at se Sex & the City i dag, og jeg må indrømme at jeg er ret vild med den, selvom jeg ikke havde regnet med at det var noget for mig. Der er i hvert fald dømt tøseserie, til den helt store guldmedalje :-)

Nu hvor jeg endelig har fået lagt Sex & the City på hylden for i dag, sidder jeg her og tænker på, hvilket sy-projekt jeg skal kaste mig over næste gang. Forleden dag fandt jeg dette fine hvide blondestof, i Stof 2000, og tænkte med det samme, at der kunne blive en vildt flot sommerkjole ud af de blonder. Derfor købte jeg det og tænker nu, at mit næste projekt skal være, at skabe en flot lang sommerkjole. Jeg er helt vild med alt hvad der har blonder og specielt her om sommeren. Jeg kunne bestemt godt tænke mig sådan en lang flot hvid blondekjole her til sommer! hehe. Lad os nu se hvad det ender med :-)

blonde-projekt-1 blonde-projekt-2 blonde-projekt-3

KÆRLIGHED TIL SKYR

Da jeg har besluttet mig for at være lidt sund, har jeg valgt at droppe ostemadder og chokolademadder om morgenen, og i stedet erstattet det med den meget omtalte skyr. Jeg har ikke tidligere været så tosset med skyr, men så fandt jeg ud af at man kan købe det med bær eller vanilje, og så var jeg simpelthen bare solgt! hehe. Det smager virkelig godt, og så siges det jo at være ret så sundt, og det kan vi jo godt lide ;-)

Så lige for tiden består min morgenmad simpelthen af skyr, med alt mulig godt som jeg lige kan finde ude i køkkenskabene. I dag valgte jeg at honningriste noget rugbrød og drysse nogle blåbær ud over. Egentlig var det meningen at det skulle ligge i fine lag i glasset, men det mislykkedes vist lidt. Anyways så smager det altså dejligt :-)

skyr-med-bær-1 skyr-med-bær-2 skyr-med-bær-5 skyr-med-bær-3 skyr-med-bær-4

FJER I HÅRET

Iiiiih, hvor er det altså dejligt med sådan en skøn solskinsdag, som i dag! Jeg har ligget ude i haven det meste af dagen og solet mig, mens jeg har læst i min nye bog, og jeg kan da godt se at der vist nok er begyndt at komme lidt kulør på kroppen. Det er skønt! Jeg synes bare at det bliver lidt flottere når man får lidt farve på kroppen :-) Jeg er normalt ligbleg om vinteren, så jeg elsker når solen titter frem, så jeg kan få lidt mere farve. Det er med at nyde solen når den er her!

Jeg har rigtig fundet sommertøjet frem i dag – når man nu endelig har fået lidt farve på benserne og vejret er så dejligt, så er det bare på med shortsene! I går kom min mor hjem med noget nyt fint hårpynt til mig – det er en lille fin clipon med fjer på. Jeg var ikke helt sikker på om jeg var tosset med idéen, men så prøvede jeg den på i dag og synes egentlig at det ser meget fint ud. Min mor er ikke så ringe endda til at købe gaver til mig :-)

Nå, men i hvert fald fandt jeg i dag, min dejlige store hvide bluse frem, mine brune shorts, mine fine flade sandaler og mit flettede bælte som jeg selv har flettet, og så tænkte jeg, at jeg var klar til en dejlig sommerdag. Lige da jeg skal til at træde ud af døren, kommer min far ind og siger “Aaaarmen du ligner jo Jesus!” Hmmm. Det ved jeg ikke lige hvad jeg skal sige til – det kan da godt være at jeg er gået the Jesus-look-way today, men sjovt er det da i hvert fald :-D Tak søde far!

masja-med-fjer-i-haaret-2 masja-med-fjer-i-haaret-8 masja-med-fjer-i-haaret-3 masja-med-fjer-i-haaret-1 masja-med-fjer-i-haaret-4 masja-med-fjer-i-haaret-5 masja-med-fjer-i-haaret-7 masja-med-fjer-i-haaret-6