LIPSTICK & COFFEE

Så er det endelig weekend igen, og denne gang betyder det altså også EFTERÅRSFERIE! Jeg har virkelig set frem til at have ferie – en uge, hvor man bare kan sove længe, flade ud på sofaen, lave lækker mad, hygge med familien og se film til langt ud på natten :-) Skolen bliver sat totalt på pause i denne her uge, og så skal jeg ellers bare nyde en hel uge uden lektier :-D

Jeg har ingen dejlige efterårsbilleder i gemmerne, så det må blive et af efterårsferiens projekter – jeg må finde et træ med en masse skønne farverige blade, og tage nogle lækre efterårsbilleder! Indtil da vil jeg fejre ferien med krøllet hår, rød læbestift og en dejlig kop kaffe :-* og så vil jeg ønske god ferie til dem, der er lige så heldige som jeg! :-D

lipstick-and-coffee-4 lipstick-and-coffee-5 lipstick-and-coffee-6

Læbestift: Elizabeth Arden

ENDNU EN FØRSTE SKOLEDAG

Efter en alt for lang sommerferie, er det endelig blevet tid til skole igen. Jeg startede på Håndarbejdets fremme sidste år, og har været utrolig glad for det. Desværre gik mit sidste skoleår ikke helt som planlagt, så jeg valgte at stoppe midt i forløbet, og besluttede mig i stedet for at starte på en frisk. Derfor har jeg altså i dag haft første skoledag (igen) sammen med en masse nye studerende. Jeg har fået en ny sød klasse, og jeg kan slet ikke vente med at komme ordentlig igang igen! Jeg har glædet mig som en sindssyg og jeg er sikker på at det bliver et godt skoleår!

masja-hvid-skjorte-1

WEEKEND

Så er det weekend, og så skal der selvfølgelig hygges og soves længe! Jeg har ligget syg den sidste uges tid, med ondt i halsen og snotløbende næse, men nu er jeg heldigvis ved at være på toppen igen. Jeg elsker weekendmorgenerne i sengen, hvor man ikke skal nå noget og bare kan ligge og putte. Kæresten har guitarelever hver lørdag, så jeg vågner op til lyden af søde børn der prøver at lære at spille guitar – det er altså lidt hyggeligt :-)

I går var vi på festival i Kokkedal, hvor Sanne Salomonsen og Mads Langer gav koncert til Fredtoften Live. Rigtig hyggeligt sted, bortset fra at der ikke var styr på noget som helst, og det hele startede lidt dårligt ud. På trods af mangel af mad på pladsen, kulde, snotnæse og ondt i halsen, formåede Mads Langer at gøre det til en fantastisk aften! Han er et dejligt menneske og jeg er tosset med hans musik!

weekend-i-sengen-1

MIN NYE BEDSTE VEN

Jeg har endelig fået mig en ny telefon, takket være min dejlige kæreste og søde svigermor! :-D Jeg har holdt meget af min iPhone 4, og jeg er stolt over, at den har holdt så længe og aldrig er gået i stykker på trods af de mange gange, jeg har tabt den. Jeg har længe tænkt på, at jeg måske burde købe en ny telefon, men har simpelthen ikke haft råd til at smide en masse penge efter sådan en ny smart en, og min iphone 4 funkede jo også fint nok – bortset fra at den tit gik i sort, slukkede på 20% strøm, var utrolig langsom, og tit ikke havde noget signal. Okay, den var måske ikke skide god, og folk var efterhånden også trætte af ikke at kunne få fat på mig…

Og hvor heldig er man så lige, at have verdens sødeste svigermor, og verdens dejligste kæreste, der synes at man skal have en ordentlig telefon, som virker optimalt. Så nu har jeg altså fået mig en splinterny iPhone 5S! Jeg er lykkelig! tak for hjælpen! :-D

iphone-5s-1 iphone-5s-2 iphone-5s-3

STILHEDEN SKYLDES…

Jeg nyder bare sommeren og det gode vejr ligesom alle andre! De sidste to uger er simpelthen gået så stærkt, og det kan jeg kun give den søde hr. sol skylden for. Jeg havde slet ikke troet, at det skulle blive så lækkert vejr, og jeg må indrømme, at jeg er blevet helt sommerglad i låget, og derfor har jeg slet ikke haft tid til at være på bloggen. Man må jo sørge for at nyde solen, mens den er her :-)

Det var først i morges, da jeg stod op, at det gik op for mig, at tiden var gået så stærkt, og at det var længe siden jeg havde tjekket ind på bloggen… Men her er jeg altså – sund og rask og glad i låget! :-D

Jeg håber, at I nyder sommeren derude!

masja-hvor-blev-du-af-1 masja-hvor-blev-du-af-3 masja-hvor-blev-du-af-2 masja-hvor-blev-du-af-4