HALLOWEEN I TIVOLI

Jeg elsker efterår, jeg elsker hygge og jeg elsker halloween, men det skyldes måske at halloween jo er en ganske særlig dag. Der er nemlig nu kun fire dage til halloweeen OG til min fødselsdag selvfølgelig! Weeeee, jeg glæder mig simpelthen som et lille barn :-D

Nu hvor det er halloween og alt sådan noget der, så skal man da lige et smut i Tivoli og se den flotte halloween-oppyntning og årets største græskarhoved selvfølgelig – det må man da ikke gå glip af ;-) Derfor har jeg i dag været i Tivoli med familien, hvor vi samtidig var inde og se “H.C. Andersen – Det magiske eventyrshow”, og jeg kan kun sige at det virkelig var et magisk eventyrshow! Det var så fint :-)

Ovenpå en rimelig kold dag i Tivoli, er det altid rart at vende hjem i varmen. Så nu vil jeg finde dynen frem, drikke en god kop kaffe og spise en lille tivoli flødebolle – det er jo søndag ;-)

halloween-i-tivoli-1 halloween-i-tivoli-2 halloween-i-tivoli-3 halloween-i-tivoli-4 halloween-i-tivoli-5

EN INVITATION FULD AF EFTERÅR

Så er det snart min fødselsdag, og det skal selvfølgelig fejres! I denne anledning har jeg i år, forsøgt mig med at være lidt kreativ med invitationerne. Derfor har jeg været ude og samle en masse blade og bagt små pæretærter til hver en invitation. Det må da være en invitation, som ingen kan sige nej til :-D

Opskriften på pæretærterne kan findes lige HER :-)

foedselsdags-efteraars-invitation-1 foedselsdags-efteraars-invitation-2 foedselsdags-efteraars-invitation-3 foedselsdags-efteraars-invitation-4 foedselsdags-efteraars-invitation-5 foedselsdags-efteraars-invitation-6

#VOODOOSNACK

Jeg sad sent oppe i går aftes og lavede noget skolearbejde, imens musikprogrammet Voodoo, på 7’eren, kørte i baggrunden. Midt i al mit arbejdsrod og min træthed, hørte jeg pludselig tv’et sige noget om en konkurrence. Jeg elsker konkurrencer! Jeg havde virkelig brug for et lille break fra lektierne, og så kunne jeg jo selvfølgelig liiiige deltage i den dersens konkurrence. Reglerne var simple – send et billede ind af hvad du sidder og snacker imens du ser Voodoo! Vores slikskab bugner pt. af lakridspiber, så selvfølgelig var det dem jeg snackede! Ind i kæften med fem lakridspiber, smiiiiil, og afsted med det billede til Voodoo….

Jeg havde overhovedet ikke regnet med at mit billede ville blive set imellem de mange fotos der var lagt op på instagram, men jeg var jo nødt til liiiige at kigge med i dag. Og hov, der var mit billede på tv-skærmen! Så er man jo nødt til at følge med og se hvem vinderen er! Selvfølgelig kommer det først til sidst i programmet, men så var det tid – vinderen er Masja Richter! og puf, så så man lige mit store lakridsfjæs fylde hele skærmen! Meget mærkeligt! Jeg har rent faktisk vundet noget! :-D

masja-med-lakridspiber-1 masja-med-lakridspiber-3 masja-med-lakridspiber-2

HOKUS POKUS, NYT NAVN!

Jeg er efterhånden blevet rimelig træt af det gamle, og ret så uopfindsomme, blognavn “Masja’s blog”, og synes at det er blevet tid til lidt forandring her på siden. Derfor har jeg længe gået og tænkt over hvad bloggen skulle hedde i stedet for. Jeg har haft mange idéer, men det har været meget svært at finde på noget, som jeg var helt tilfreds med… Enten var det for mærkeligt, for kedeligt, for langt, eller også var det allerede taget.

Meeen så en dag, ud af det blå, kom idéen lige pludselig. Hokus Pokus – Masja i fokus! Aaarmen det er jo helt perfekt! Så velkommen til det nye look :-D

 

hokus-pokus-masja-i-fokus-1

ALT FOR DAMERNE INSTA

Som tidligere nævnt, har jeg instagrammet en del for “ALT for damerne”, da jeg arbejdede der, som modeassistent. Derfor tænkte jeg, at jeg lige ville lave en lille insta-collage med nogle af de billeder jeg har taget, så I kan få et lille indblik i hvad jeg har lavet hos ALT for damerne :-)

Jeg har taget utrolig mange billeder af mad og kage og alt andet spiseligt! Der har virkelig været mange søde sager – flødeboller, cupcakes, slik, is og selvfølgelig kage HVER onsdag. Oveni det var der også en masse brunch- og madinvitationer, og samtidig var der den vildeste frokostbuffet hver dag! Det var helt forfærdeligt med al den gode mad og al den kage. Hvis jeg arbejdede der, ville der ikke gå længe før jeg kunne trille hjem fra redaktionen. Det er vist godt at jeg ikke er der længere ;-)

modeassistent-hos-alt-for-damerne-1