FØDSELSDAGS-SKUFFET!

I dag er der præcis to uger til min fødselsdag, og jeg plejer at glæde mig helt vildt meget til den dag, men i år har det bare ikke helt været det samme. Jeg har simpelthen haft så meget at se til, at jeg fuldstændig har glemt at glæde mig til min fødselsdag. Jeg har ikke engang kunne overskue at lave min alt for lange ønskeliste, og så er der altså noget helt galt!? Men i går tog jeg mig sammen, og lavede min ønskeliste, og begyndte endelig at tænke, hvad der skulle ske på min fødselsdag – måske man skulle invitere hele familien til boller, lagkage og kakao, eller spise en hyggelig middag med de nærmeste, eller holde en fest med vennerne, eller måske alle ting på én gang! Mine fødselsdagsplaner var vilde, lige indtil jeg fandt ud af, at der åbenbart ikke var andre, der havde planer om at fejre min fødselsdag sammen med mig… Lige pludselig skulle folk alt mulig andet – min far skal til ølsmagning med nogle venner, min bror har årsdag med sin kæreste, og skal derfor i Tivoli og fejre det (kunne de da ikke have valgt en anden dag at blive kærester!?) og mine venner skal til halloweenfest. Der var engang, hvor jeg syntes, at det var sjovt at have fødselsdag på halloween, men nu er det bare vildt irriterende, for folk skal altid til halloweenfest… Men hvad med mig!? Er jeg virkelig blevet så gammel, at der ikke er nogen, der gider at fejre mig mere? Jeg blev simpelthen så skuffet, da jeg fandt ud af, at folk skulle alt mulig på MIN fødselsdag. Jeg ved ikke, om man kan tillade sig at blive skuffet, men når man allerede har købt fødselsdagspynt og kæmpe ballon-guldtal, så gør det bare lidt ondt i ens fødselsdagshjerte, når man finder ud af, at der overhovedet ikke skal være nogen fødselsdagsfest :-(

Heldigvis har jeg verdens sødeste mor, der vil gøre alt for at min fødselsdag bliver den bedste dag, og jeg tvivler da heller ikke på at det nok skal blive en god dag. Jeg skal nok heller ikke brokke mig alt for meget, for jeg har det vist meget godt, når det kommer til stykket :-) Men når man havde regnet med at holde en kæmpe fødselsdagsfest, og bror- og farmand så melder fra, så må man altså godt blive en lille smule fødselsdagsskuffet… Det er slet ikke så nemt at planlægge en fødselsdag, som man skulle tro! Det var meget nemmere dengang, da man var lille, for der sørgede mor og far for det hele, så der troede man bare, at gæsterne kom helt af sig selv, og så skulle man bare nyde, at man havde fødselsdag. Det eneste, man skulle tænke på, var at puste alle lysene ud på lagkagen! :-D

foedselsdagsskuffet-01

FOR MEGET AT NÅ OG ALT FOR LIDT TID

Kender I det der med, at man har alt for mange ting man gerne vil nå, men alt for lidt tid til at nå det hele? Det er rimelig meget sådan mit liv er lige for tiden… Man skulle tro, at jeg havde ret godt styr på det hele efter 9 ugers sommerferie, men jeg har ærlig talt ingen anelse om hvor min sommerferie blev af, og jeg aner virkelig ikke hvad jeg har brugt de 9 uger på!? Inden sommerferien havde jeg en klar plan, om at jeg skulle nå en masse ting og få styr på alle mine projekter, men den plan gik vist ret meget i vasken og i stedet har jeg skabt en masse nye projekter, som jeg absolut heller ikke har tid til. Haha! Det er SÅ typisk mig – jeg bliver simpelthen aldrig klogere! Mit liv er en lang to-do-liste og det værste er, at når listen bliver for lang, så magter jeg den overhovedet ikke mere… Så har jeg allermest bare lyst til at ligge på sofaen hele dagen og se tv, men den går altså ikke længere, så nu hiver jeg fat i ørerne på mig selv og kommer i sving!

Jeg har allerede streget en ting på listen – det er da en start :-D

to-do-list-01

BLOGGEN FYLDER 3 ÅR

Hvis en blog kunne have fødselsdag, så ville min blog have fødselsdag i dag, for i dag er det nemlig 3 år siden, at jeg oprettede min blog og skrev mit allerførste indlæg, som man kan se lige HER. Jeg synes, at det er skægt at kigge tilbage på de ting, som jeg har skrevet og lavet på bloggen i tidens løb – nogle indlæg er vildt sjove at kigge tilbage på, og andre indlæg hopper jeg hurtigt forbi, fordi jeg tænker “Ååååh Gud, hvad tænkte du dog på Masja!?”, men dem skal der selvfølgelig også være plads til for uden dem, ville det slet ikke være sjovt at kigge tilbage, og det hele bringer jo en masse minder frem :-D

Jeg er faktisk selv ret overrasket over, at jeg har holdt bloggen kørende i nu 3 år – i nogle perioder er der sket mange ting, og i andre perioder har der været meget stille, men jeg er her trods alt endnu, og det skal da fejres! :-D Det virker lidt fjollet at fejre en hjemmeside, men jeg synes også at det er lidt hyggeligt, og så griber jeg enhver mulighed for at bage kage ;-)

masjas-blog-3-aar-foedselsdag-1 masjas-blog-3-aar-foedselsdag-4 masjas-blog-3-aar-foedselsdag-2 masjas-blog-3-aar-foedselsdag-3

CHILL I SOMMERVARMEN

Det er efterhånden længe siden, at jeg har lavet sådan et outfit-indlæg, og det skyldes egentlig bare, at jeg synes, at mit klædeskab har været meget uinspirerende det sidste stykke tid. Jeg har haft en af de der irriterende perioder, hvor man kigger ind i skabet, og tænker, “der er jo overhovedet ikke noget tøj at tage på!”, selvom der er masser af tøj i klædeskabet. Når man har sådan en kedelig periode, så er det bedste i verden, når mor spørger, om man vil med på shoppingtur. Jeg elsker at shoppe med min mor, for hun er så skide god til at finde ting til mig, og denne gang var ingen undtagelse. Det lykkedes min mor at finde et par bukser, som jeg endelig var tilfreds med (og der skal altså ret meget til), og derudvoer lykkedes det hende også, at finde et par Nike-sneakers, som jeg har søgt efter i en evighed. Aaaarmen, hun er simpelthen den bedste! Så jeg takker min mor for at have givet mig lyst til at åbne mit klædeskab igen :-)

garage-masja-1garage-masja-4garage-masja-7garage-masja-8garage-masja-3garage-masja-5 garage-masja-6

Bukser: Vero Moda / Bluse: H&M / Sneakers: Nike / Solbriller: Ray Ban

10 SKØRE TING OM MIG

ti-ting-om-masja-1

Jeg sidder her en meget sen lørdag nat, og tænker at det er på tide, at I lære min mærkelige side lidt bedre at kende, så jeg synes at det kunne være skægt, at fortælle 10 mærkelige ting om mig selv – bare fordi det er sjovt. Måske der kommer flere sjove facts i fremtiden, for der er masser af dem! ;-)

1. Jeg er et kæmpe rodehoved! Selvom mit hjem oftest ser fint og ryddeligt ud, når der kommer gæster, så betyder det ikke, at jeg ikke roder. Jeg roder nemlig vildt meget, men jeg får på en eller anden måde altid gemt det hele væk i skuffer, skabe og under sengen, inden der kommer folk forbi, så de ikke tror at jeg er helt vanvittig.

2. Jeg grynter, når jeg griner – yeps, jeg lyder som en lille gris, når jeg griner. virkelig pinligt! Jeg ved aldrig, hvornår det kommer, men det kommer selvfølgelig altid på de mest irriterende og pinlige tidspunkter…

3. Jeg elsker at se Disney-film, og har hele samlingen af Disney klassikere + alle efterfølgerne! Jeg ejer simpelthen alle 52 disneyklassikere (også dem, som ingen aldrig gider at se), og jeg kan slet ikke vente, til at man kan købe Big Hero 6, som er nr. 53 i rækken!

4. Jeg elsker lys pålægschokolade fra Galle & Jessen – intet mindre! Hvis jeg skal have en pålægschokolademad, så kan jeg ikke lade værre med lige at kværne en skive chokolade uden brød, og hvis jeg har lyst til chokolade en sen aften, så er en skive lys pålægschokolade altid god, men det er kun den lyse pålægschokolade fra Galle & Jessen der duer.

5. Jeg bruger briller, men jeg har dem sjældent på, fordi jeg synes, at jeg ligner en idiot med briller. Derfor bruger jeg dem for det meste kun når jeg ser tv, og så sniger de sig også med i biografen, hvor jeg tager dem på når det bliver mørkt, så ingen kan se mig ;-)

6. Jeg taler i søvne, og jeg siger åbenbart mange mærkelige ting. Nogle gange snakker jeg så meget, så man tror at jeg er vågen. Jeg kan simpelthen føre en hel samtale i søvne, hvilket er ret irriterende, fordi jeg oftest får sagt og lovet alle mulige ting, som jeg slet ikke kan huske når jeg vågner.

7. Jeg går altid rundt i hyggebukser og tykke sokker, når jeg er hjemme. Det bedste ved at være hjemme er, at man kan slappe max af, og det gør jeg allerbedst i mine dejlige hyggebukser, og med mine varme tykke sokker på.

8. Jeg kan godt lide at se reality-programmer, såsom singleliv, mig og min mor, for lækker til love, de unge mødre, osv… Ja, jeg kunne blive ved, for jeg følger faktisk med i stort set alle reality-programmer der kører i tv! Jeg synes at der er noget ganske sjovt i, at se folk gøre og sige mærkelige ting på tv.

9. Hvis jeg ikke har set min mor i 2 dage, synes jeg at der er gået lang tid. Jeg elsker, at tilbringe tid sammen med min mor, og der skal ikke gå mange dage, før jeg synes at det er lang tid siden jeg har set hende.

10. Jeg er en natteravn, og arbejder derfor allerbedst om natten, hvilket også er forklaringen på mit meget sene indlæg i dag :-D