FORÅR PÅ BISPEBJERG KIRKEGÅRD

I weekenden var min kæreste og jeg en tur på Bispebjerg kirkegård, for at se de yndige lyserøde blomster som alle poster billeder af på Instagram – og det forstår man godt, for de er simpelthen så smukke! Jeg havde egentlig regnet med, at jeg skulle have nogle fine billeder på den flotte lyserøde sti, men der var så vanvittig mange mennesker, at jeg slet ikke kunne overskue det. Jeg hader at stille mig op til billede, når der er mange mennesker, for jeg føler, at de alle sammen kigger på mig, og synes, at jeg er vildt irriterende… Jeg ved jo ikke, hvad folk tænker, men inde i mit hoved tænker de alle sammen, “så flyt dig dog!”. Heldigvis er det, ikke kun den lyserøde sti på Bispebjerg kirkegård, der er flot, så vi gik en lille tur rundt på kirkegården og fandt et andet flot, og lidt mere stille sted, hvor vi kunne tage nogle hyggelige billeder :-) Jeg havde kronen med i dagens anledning, da jeg havde en idé om, at vi skulle tage et rigtig eventyrbillede, men nogle gange virker idéer bare bedre inde i ens hoved, og jeg synes, det blev lidt for “tjuhej-se-mig-agtigt”, og det er der, at jante lige kommer forbi og siger, “hvem tror du lige, at du er søster lystig”, meeen man skal vel have lov til at lege prinsesse engang imellem ;-)

masja-med-krone-1 masja-med-krone-5 masja-med-krone-4 masja-med-krone-2 masja-med-krone-3

FARVEL TIL LEVERPOSTEJ

Kan I mon huske, at jeg for ikke særlig længe siden besluttede mig for at lade min egen hårfarve vokse ud, så jeg kunne få min gode gamle leverpostejs-hårfarve tilbage, fordi jeg var sikker på, at jeg ville blive rigtig glad for det….? Tjaaa, det holdte i hvert fald ikke særlig længe, for nu har jeg altså fået farvet den grimme leverpostejsfarve væk igen – ups! ;-) Jeg var ved at blive sindssyg af den der voldsomt grimme udvoksning, og jeg synes, at det var utrolig grimt, så jeg tog altså en vild beslutning, og fik det farvet lyst igen, og jeg har aldrig været mere glad for mit hår! Leverpostej kan sikkert være rigtig pænt til nogle mennesker, men jeg er vist ikke en af dem, så jeg tror alligevel, at jeg holder mig til de lyse lokker :-D

masja-med-lyst-haar-1 masja-med-lyst-haar-3 masja-med-lyst-haar-2

MIDDAG MED VENNERNE

Det er ikke mange af mine gamle klassekammerater fra folkeskolen, jeg stadig ser, men jeg har heldigvis holdt fast i et par stykker, og det glæder jeg mig meget over. Vi er 5 folkeskolekammerater, der har holdt kontakten, og det betyder, at vi engang imellem mødes over en dejlig middag hos hinanden. Vi skiftes om at holde middag, og i går var det blevet min tur, og det var faktisk min første gang som udeboende – så der var ingen kære mor! Det er altid rart med en hjælpende hånd fra mor, men det var der, ikke mulighed for denne gang, så jeg måtte altså klare mig selv. Heldigvis gik alting rigtig fint, og vi havde en dejlig aften med god mad (hvis jeg altså selv skal sige det ;-) ) og hyggelige spil. Det er altid skønt med dejligt gensyn med vennerne! :-)

middag-med-vennerne-1 middag-med-vennerne-2

salat-1

middag-med-vennerne-4 middag-med-vennerne-3

INSTA-PÅSKE

Så er påsken ved at være forbi, og jeg har nydt hver en lille del af den! Jeg har haft påskeferie hele sidste uge og frem til i dag, og det har været skønt med lidt ferie, og lidt tid til at tænke på andet end skole og lektier, men i morgen er det altså tilbage på skolebænken igen. Dagene går alt for hurtigt, når man har ferie, men når jeg kigger tilbage på min påske, så har jeg faktisk fået lavet utrolig mange ting, som man nok godt kan se på instagram ;-) Jeg har været i zoologisk have med søde lille Oskar på 3 år, som jeg babysitter af og til. Jeg har lært at strikke, og er nu gået igang med at strikke mit helt eget par tøfler. Jeg har leget med Carlo og bagt de grimmeste påskeboller sammen med min mor. Jeg har været til påskefroskost hos min mor og far, hvor vi spiste den lækreste abemad, og hvor min kæreste og jeg lige fik tævet resten af familien i tegn og gæt! Og nååårh ja – så har jeg selvfølgelig også spist et kæmpe lækkert påskeæg! :-D

insta-paaske-1

PÅSKEN ER PÅ VEJ

Påsken er lige om hjørnet, og det betyder selvfølgelig, at der skal påskepyntes. Jeg har påskeferie hele næste uge, så jeg har masser af tid til at påskehygge. Jeg har i dag været et smut i Panduro Hobby, for at se på alle deres fine påsketing, og for at se, om der var nogle hyggelige små påskeprojekter, som jeg kunne kaste mig ud i. Jeg er vild med de der gør-det-selv-materialesæt, hvor alt hvad man skal bruge, er pakket i – det er så dejlig nemt og hurtigt, hvis man ikke lige kan overskue de helt store projekter ;-) Så jeg købte altså en af de der hyggelige materialesæt, og så har jeg startet min påskeferie med at lave søde små påskekyllinger, som nu kan pynte rundt omkring i det lille hjem. God påske! :-)

panduro-hobby-paaske-kyllinger-1 panduro-hobby-paaske-kyllinger-2 panduro-hobby-paaske-kyllinger-3