Jeg må indrømme at jeg har været alt for usund her på det sidste, ovenpå alle de fødselsdage, konfirmationer og fester, men nu er det på tide at komme tilbage til den sunde livsstil igen. Derfor har jeg besluttet mig for at jeg fra nu af, skal være sund og at det er fuldstændig slut med alle de usunde sager. Det er en virkelig svær beslutning at tage, når man bor i et hus som jeg, hvor man har en mor og far, der æææælsker kager og andre søde sager, men nu er det slut! Ikke flere usunde sager i hverdagene og ikke noget med “i dag har jeg fortjent en kanelsnegl”. Næææ nej, så må jeg finde andre sunde alternativer. Jeg ved at det bliver svært, men jeg må holde ud!
Ovenpå min nye iiih-så-sunde-livsstil, lavede jeg i dag en nem og lækker frokost, som egentlig bare er nogle helt almindelige nemme sandwiches, da det sagtens kan være sundt og simpelt. Det er slet ikke så kompliceret at lave – det er bare nogle gode ristede boller, noget blandet salat, lidt laks eller kylling, nogle tomater og agurker, og sidst men ikke mindst, en god avocadocreme bestående af avocado, skyr, salt og peber, og lidt citron. Mums siger jeg bare!