MANDAG…

masja-på-en-mandag

Det er mandag - en ny uge er begyndt og endnu en uge er gået. Endnu en uge, hvor jeg ikke havde tid eller overskud til at nå alle de ting jeg gerne ville, og selvom jeg egentlig nåede en masse, så føles det bare ikke helt som nok. Det er som om, at jeg aldrig når helt til bunds i alle de ting jeg gerne vil nå og derfor bliver det lige pludselig til en kæmpe klump af ting jeg gerne vil nå, men som jeg ikke har tid til. Jeg ville godt have tid til at have lidt mere fritid, at være lidt mere kreativ, at rydde op på mit værelse, at få styr på min skole, at være god til mit job, at svare på alle mine ubesvarede beskeder på facebook, at passe min træning, så jeg måske kunne tabe mig lidt og blive et pænere menneske, at besøge min søde familie noget oftere, at være en god roomie, en god ven, en god datter, en god søster og en god kollega! I virkeligheden tror jeg ikke, at nogen ville sige at jeg ikke er et godt menneske, men jeg synes altid selv, at jeg skylder alle de mennesker jeg holder af, at være et bedre menneske og have mere tid og overskud til dem.

Da jeg vågnede i morges virkede alting ret uoverskueligt, og selvom det er pinse og jeg burde nyde at have fri, så kunne jeg slet ikke overskue at det allerede er hverdag igen i morgen, for der er stadig tusinde ting jeg gerne vil nå og tusinde beskeder jeg endnu ikke har svaret på. Det er som om at alting går meget langsomt for tiden og jeg kan ikke rigtig overskue det hele... Jeg kan ikke engang overskue at solen skinner, for det er meget nemmere at være trist på en gråvejrsdag. Det er som om at folk forventer at man er glad på en solskinsdag, men nogle gange matcher vejret vist bare ikke helt mit humør. Jeg har flere gange hørt, at man skal stå op og sige til mig selv "i dag bliver en god dag", men det er bare ikke altid lige nemt, og i dag var én af de dage, hvor jeg bare kunne mærke, at det var en dårlig dag. En af de dage, hvor jeg bare har mest lyst til at gemme mig væk og stikke af fra det hele, men jeg ved jo også godt, at virkeligheden stadig venter på den anden side og tingene bliver ikke bedre af at stikke af fra det hele. På disse dage har jeg lært at joggingsættet, hørebøfferne, kaffen og computeren er det der virker bedst - så jeg stikker af til en café i mit grimmeste joggingsæt, hører musik, drikker en masse kaffe og giver mig selv tid til at prøve at få styr på alle de ting og tanker der plager mig.

Jeg bruger utrolig meget af min tid på at scrolle igennem diverse sociale medier og se på alle andres fede liv - lange løbeture i skoven (som tilsyneladende overhovedet ikke er hårdt), utrolig flot hjemmebag (som lader til at være noget der bare lige er bikset sammen, men som sikkert har taget 10 timer at lave), vilde byggeprojekter, som man da bare lige selv fikser (for sådan en handyman er jeg), fine lyserøde træer og flotte outfitbilleder (som sikkert først lykkedes på billede nr. 45), flamingo-baderinge og lækre bikinier på charterferier (som jeg aldrig får råd til)... Jeg ville ønske at jeg var bedre til at skelne mellem sociale medier og virkelighed, for jeg ved jo godt, at alting ikke kun er, som det ser ud på de sociale medier, og det ville nok også være træls, hvis folk kun delte deres triste dage på nettet, men man skal lige huske sig selv på, at selvom alle får det hele til at se så perfekt ud, så har alle selvfølgelig deres øv-dage, og dem skal der også være plads til engang imellem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>