DAGENS KLOGE ORD

I dag har min kæreste og jeg været sammen i et helt halvt år – som tiden dog går! Der er sket en hulens masse ting indenfor det sidste halve år – både gode og dårlige ting, og det har været rart at have kæresten ved sin side. Han har passet godt på mig og støttet op omkring mine beslutninger (for det meste). Jeg er sgu imponeret over, hvor flot han har klaret det hele – mit forvirrende væsen, min store og skøre familie, mine mange boligprojekter og min meget pludselige indflytning. Jeg flyttede jo nærmest ind i hans liv fra den ene dag til den anden, og så gik jeg ellers bare igang med at tøseinficere hans lejlighed. Haha! Det må sgu være svært, at der lige pludselig kommer en dame i huset, men han har da klaret det meget godt. Meeeeen jeg er jo slet ikke færdig endnu, så nu må vi se ;-)

Jeg har lært en masse gode ting om ham indenfor den korte tid, jeg har kendt ham: han elsker farverne grøn og lilla, han er en haj til at spille guitar, han er god til at køre bil, han er knapt så god til at hænge ting lige op på væggen, han er meeeget tålmodig, han er tosset med ugler, og så har han et motto der hedder “jeg vil hellere have tid end penge”. Så da jeg faldt over dette billede inde i byen, var der ingen tvivl om, at han skulle have det, da det passede så perfekt! Han skulle selvfølgelig også have en lille ugle, selvom jeg synes, at vi har rigeligt med ugler i lejligheden, men denne lille pjuskede fyr, kunne jeg simpelthen ikke stå for :-)

Tid er mere værdigfuld end penge. Det er så sandt som det er sagt. Uglen har talt!

sød-pelset-ugle-4 sød-pelset-ugle-1 sød-pelset-ugle-2 sød-pelset-ugle-3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>