JEG KLAGER IKKE

Skrevet d. 14. januar 20152. april 2015 af Masja

Nogle gange synes jeg, at det er vildt hårdt at blive “gammel”, for lige pludselig står man med en masse ting, man selv skal ordne, og en masse beslutninger, man selv skal tage. Jeg kommer fra et dejligt barndomshjem med de skønneste forældre, der altid har gjort ALT for min bror og jeg – Min mor har altid sørget for lækker mad på bordet hver aften, og hvis alle ikke var helt tilfredse med valget af mad, så lavede hun da bare en ret mere. Pletterne på tøjet er altid på magisk vis forsvundet, og vasketøjet er altid blevet vasket og lagt pænt på plads i ens skab, og hvis uheldet var ude, og man fandt ud af, at man manglede den helt rigtige kjole til aftenen, så blev den også straks vasket. Min mor har fridag hver tredje tirsdag, og den fridag bruger hun næsten altid på at gøre hele hytten ren, og når hun endelig er færdig, kommer der altid en vadende ind med mudrede sko, og så kan det godt være, at hun bliver lidt gnotten, men så vasker hun bare gulvet igen. Jeg har fundet ud af, at man i mange hjem ikke går ind med sko, men sådan har det aldrig været hos mine forældre. Jeg husker, hvordan vi altid kørte på rulleskøjter rundt i gangene derhjemme, og ingen brokkede sig. Min mor er svær at gøre sur, og hvis det sker en sjælden gang, så går der ikke længe før, at hun er god igen

Min mor er en dejlig dame, og min far er en lige så dejlig mand. Min far har altid kørt land og rige rundt for at hente og bringe min bror og jeg, også selvom man ringer kl. 5 om natten. Jeg husker, hvordan mine klassekammerater i folkeskolen synes, at jeg var heldig, fordi min far gad at køre og hente mig hver dag i skolen, og ikke nok med det, så kom han også med frokost i spisepausen, hvis man havde “glemt” at få mad med hjemmefra. Min far har tit gaver med hjem, når han har været ude og handle – det kan være alt fra søde små blomster, til et puslespil, til en mærkelig hue med wi-fi. Han køber også mange ting, som man absolut ikke kan bruge til noget, og jeg er sikker på, at han kunne spare en masse penge, hvis man stoppede med at købe så meget lort i Aldi, men man bliver alligevel altid lidt varm om hjertet, når han har tænkt på en Jeg er fars pige, og jeg ved præcis, hvordan jeg kan lave de rigtige dådyrøjne, og hvordan jeg kan sige “faaaaaar” på den helt rigtige måde, så han bliver helt blød om hans lille farmandshjerte.

Man skulle måske tro, at tingenge havde ændret sig lidt med tiden, men sådan er det absolut ikke, og jeg er akkurat lige så forkælet, som jeg altid har været, også selvom jeg er flyttet hjemmefra. Hvis jeg ligger syg, så sørger min mor for en lille gave, og så køber min far lidt slik, og så kommer han forbi med en lille bliv-snart-rask-igen-gave Jeg har virkelig de sødeste forældre, og jeg ved, at de vil gøre alt for mig.

Det kan godt være, at jeg nogle gange brokker mig, over at jeg selv skal rydde op, vaske tøj, lave mad, og gøre rent, men jeg har heldigvis den sødeste kæreste, der forkæler mig akkurat lige så meget som min søde mor og far – han henter og bringer mig alle steder, han sørger for, at jeg får mad hver aften, han hænger de mange irriterende nyvaskede sokker op, han køber ofte blomster og søde gaver, og han forkæler mig, når jeg er syg (og alle andre dage ;-)). Måske er han ikke så god til at rydde op, som jeg kunne ønske, men der skal vel også være plads til lidt rod, og til gengæld har han en veninde, der kommer og gør rent hos os, når der er brug for det. Så ærlig talt, har jeg vist overhovedet ingen grund til at brokke mig…

Måske har jeg ikke råd til alle de fede ting lige nu, men jeg har heldigvis den sødeste familie og kæreste, der giver mig alle de ting, jeg har allermest brug for, og det er jeg dem dybt taknemmelig for. Jeg er SNOTFORKÆLET, og jeg har altid været det, så jeg klager ikke, selvom livet nogle gange godt kan være lidt hård mod en

PANDA ♥ KOALA

Skrevet d. 11. januar 201520. juli 2015 af Masja

I dag er det præcis et år siden, at jeg blev kærester med den sødeste fyr. Jeg synes, det er helt vildt, hvor hurtigt tiden er gået, men tiden går jo også stærkt, når man har det sjovt Det har på alle måder, været et dejligt år, og der er sket så mange ting i mit liv – alting er faktisk gået lidt hurtigt, men det er nok fordi, at det hele bare har føltes så rigtigt. Egentlig er det en lidt sjov (og lang) historie, hvordan Glen og jeg mødte hinanden, og jeg synes, at den kunne være sjov at dele på, sådan en dag som i dag

Glen og jeg mødtes for første gang i 2011. Jeg havde købt mig en guitar, og havde en idé om, at jeg skulle lære at spille på den, men jeg vidste ikke, hvem der skulle lære mig det. Min kusine og hendes kæreste havde heldigvis en god ven, som underviste i at spille guitar, og han ville meget gerne prøve at lære mig det – og det var altså sådan, jeg mødte Glen første gang. Glen var min guitarlærer, og jeg kom hjem til ham engang imellem, for at lære at spille guitar. Dengang havde jeg en anden kæreste, så jeg havde ikke andet i tankerne, end at Glen “bare” var min guitarlærer. Mit liv var et værre rod dengang, så jeg havde ikke så meget tid til guitartimer, som jeg havde håbet på. Glen var meget tålmodig, og jeg fik faktisk lov til at komme, når det passede mig. Han gjorde mange ting for at prøve at lære mig at spille guitar, og jeg fik endda lov til at låne en masse guitarting af ham. Pludselig havde jeg slet ikke tid, og overskud til det hele, og det endte altså med, at jeg stoppede med guitarundervisning uden videre. Jeg havde stadig alle hans guitarting, men jeg ønskede også stadig at lære at spille guitar, og jeg var sikker på, at jeg ville vende tilbage en dag, men tiden gik, og tilsidst blev det bare pinligt at skrive til Glen igen, og så stoppede jeg egentlig bare uden at fortælle ham det.

I 2013 skulle jeg servere til et bryllup for en veninde, som hedder Louise. Jeg havde ikke snakket med Louise i lang tid, men hun spurgte mig, om jeg ville servere til hendes bryllup, og det synes jeg lød hyggeligt, så jeg sagde ja. Jeg havde ikke regnet med, at jeg kendte nogen blandt gæsterne, men mærkeligt nok, så sad Glen altså lige pludselig iblandt. Jeg synes, det var vildt pinligt, for jeg havde jo ikke snakket med ham siden, at jeg bare “forsvandt” fra guitarundervisning. Dagen gik, og vi havde ikke sagt et ord til hinanden. Da jeg var færdig med at servere, spurgte Louise, om jeg ikke ville blive, men jeg synes, det var lidt mærkeligt, når jeg ikke kendte nogen. Jeg sad i køkkenet og prøvede at tage mig sammen til, at spørge min far, om han ville hente mig, men i mellemtiden kom Glen ud, og spurgte, om jeg ikke ville med ind til festen og have en slush-ice med vodka (og jeg skal lige love jer for at han kom vodka i den) Det endte med, at jeg blev til festen til langt ud på natten, og fik vist rigeligt at drikke. Jeg fortalte Glen, at det ikke var min mening bare at forsvinde på den måde, og jeg altså stadig godt ville lære at spille guitar, og så var jeg altså på den igen.

Dagen efter brylluppet skrev vi sammen, og vi aftalte en ny dag, hvor Glen igen skulle prøve at lære mig at spille guitar. Jeg kom med guitar, og hele molevitten, men guitarundervisningen var vist bare en dårlig undskyldning for at ses, for vi snakkede mere, end vi spillede guitar, og det endte med, at vi aftalte en ny guitar-dag, og en date i Tivoli. Derefter begyndte vi egentlig bare at se hinanden rigtig meget, og et halvt år senere, blev vi altså kærester, og det er så et helt år siden i dag!

Sikke en historie – men sådan gik det altså til at pandaen fandt sin koala

NYT ÅR – NYT HÅR!

Skrevet d. 5. januar 201520. juli 2015 af Masja

Det er 8 måneder siden, at jeg sidst var hos frisøren, så nu tænkte jeg, at det vist var på tide :O Egentlig skulle jeg ikke have lavet så meget, for jeg er stadig meget glad for mit lange hår, og så er jeg blevet enig med mig selv om, at jeg gerne vil have min helt egen gode gamle leverpostejs-hårfarve tilbage – mest fordi det er så skide dyrt at få det farvet. Der går nok lidt tid, før min egen hårfarve, når helt ud til spidserne, men jeg er sikker på, at det nok skal komme en dag, hvis altså ikke jeg når at ombestemme mig inden :p men lige nu skal det være leverpostej! Sååå der er altså ikke sket så meget andet, end at jeg har fået taget ca. hele 10 cm af spidserne. WOOOW! Haha! Det er lidt skørt, men det giver alligevel en frisk følelse at have været et smut forbi frisøren, og få fjernet de tarvelige spaltede spidser

ET NYTÅR MED PAILLETTER

Skrevet d. 2. januar 201520. juli 2015 af Masja

Jeg nåede slet ikke at få taget nogle billeder af mit nytårsoutfit nytårsaften, fordi vi simpelthen havde så travlt med at pynte op og gøre alting klar til aftenen. Heldigvis har jeg fået lokket min kæreste med ud i det fine vejr i dag, så jeg kunne få de fine nytårsbilleder, som jeg havde håbet på. Det betyder altså, at jeg har iført mig alt mit nytårstøj igen – det er jo heller ingen skam, at man kan få lov til at pynte sig selv med perler, pailletter og glimmer endnu en dag Jeg indrømmer, at det var pis-hamrende koldt, for jeg havde jo umiddelbart ikke tænkt, at jeg skulle være særlig meget udenfor nytårsaften, så tøjet var ikke særlig praktisk tænkt, men yndigt så det da ud

Jeg takker min mor for mit fine nytårstøj, for det er faktisk hende, der har købt det hele. For et stykke tid siden så jeg den fineste kjole i Abercrobie & Fitch, men jeg må indrømme at min pengepung ikke liiiige rækker til at handle alt for meget i sådanne butikker. Min mor er typen der mener, at man skal prøve tøjet alligevel, for det kan jo være at den er grim på, og så er det jo ligemeget med at man ikke har råd til den. Så jeg prøvede den, og den sad selvfølgelig helt perfekt – Dårlig strategi mor! Nå, men jeg forlod butikken, velvidende at der hang den fineste nytårskjole derinde… Heldigvis har jeg den sødeste mor, der husker sådanne ting, og juleaften åbnede jeg en lille gave med denne flotte pailletkjole i, og matchende glimmer-stilletter! Aaaarmen altså, hvor heldig har man lige lov at være

Kjole: Abercrombie & Fitch / Læderjakke: Saint Tropez / Stiletter: Bianco / Tørklæde: Zara

ET EKSTRA HUL I ØRERNE

Skrevet d. 29. december 201420. juli 2015 af Masja

Så skete det! Jeg har længe gået og tænkt på, om jeg måske skulle have et ekstra hul i mine ører, men jeg har været meget i tvivl, så det har bare været ved tanken. Jeg havde faktisk aldrig regnet med, at jeg skulle have nogle huller i ørerne, for da jeg var yngre, synes jeg ikke rigtig, at det passede til mig, og jeg var sikker på, at jeg ville se dum ud. Men jeg blev ældre, og det blev mere og mere irriterende at se alle mulige fine øreringe i butikkerne, når jeg ikke kunne bruge dem. Så da jeg fyldte 18 år, ønskede jeg mig huller i ørerne, og det fik jeg. Jeg husker, hvor nervøs jeg var for at få dem lavet, for det lød altså rimelig smertefuldt, når folk fortalte, hvordan man gjorde, og hvordan de blev SKUDT i med en pistol!!? Meeeen jeg overvandt frygten, og det var jo slet ikke så slemt

Min kusine har åbenbart også længe talt om, at få huller i ørerne, men hun var lige så bange for at få dem lavet som jeg. Min mor fortalte, at min kusine længe havde snakket om, at få huller i ørerne, og derfor ville hun give det til hende i julegave. Jeg fik åbenbart nævnt for min mor, at jeg også havde tænkt på at få et ekstra hul i ørerne, og når man har sagt det til hende, så er beslutningen vist taget… så juleaften fik min kusine og jeg altså gavekort til huller i ørerne, og i dag har vi været nede og få dem skudt i, så nu er de der, og jeg er meget glad for dem