EOS LIPBALM

Endelig er den kommet i butikkerne! Jeg har længe ledt efter denne smarte læbepomade fra EOS, men den har ikke været til at finde i nogle butikker. Jeg husker at en veninde fra skolen havde den og jeg syntes at den var så smart, så sådan en måtte jeg også bare eje, men den var ikke let at få fingrene i. Men så skulle jeg lige hurtig et smut i Matas i dag, og dér stod den! Den længe ønskede læbepomade. Den fås i mange farver, med forskellig dufte og den er simpelthen så smart!

masja-eos-lipbalm-1 masja-eos-lipbalm-2 masja-eos-lipbalm-3

HYGGEDAG

I dag har været en rigtig slapper-dag, hvor jeg absolut ikke har haft nogle planer og bare har hygget med mig selv. Når man bare skal slappe, bliver tøjet heller ikke det vilde. Derfor har jeg i dag iført mig en rar oversize bluse, et par hyggelige lange strømper og mine gode gamle slidte Converse sko. Det gode ved sådan en stor bluse er, at man kan spise en masse uden at man kommer til at føle sig tyk. Det er så smart! Og så er der ellers dømt max afslapning og hygge.

masja-i-udestuen-5 masja-i-udestuen-6 masja-i-udestuen-1 masja-i-udestuen-3 masja-i-udestuen-4 masja-i-udestuen-2

Oversize bluse: Vila / Tørklæde: Pieces / Sko: Converse

SUNDHEDSFLIP

Jeg har fra i dag af besluttet mig for, at begynde at leve lidt sundere. Jeg er vist kommet ind i en “prøv-nu-for-helvede-at-leve-lidt-sundere-Masja”-periode. Derfor startede jeg dagen med en god gang yoghurt med müsli og derefter tog jeg mig en dejlig løbetur i solen. Man bliver jo helt frisk! Så lurede jeg lidt i køleskabet og fandt frem til denne skønne (sunde) frokost. En god gammeldaws kartoffelmad med agurker, tomater og purløg, et stykke knækbrød med avocado, et blødkogt æg og vandmelon. Skøøønt :-)

kartoffelmad-3 kartoffelmad-4 kartoffelmad-2 kartoffelmad-1

BANANMUFFINS

I sidste uge købte jeg en masse bananer, fordi jeg tænkte at nu vill jeg være sund, og begynde at spise en masse frugt. Men jeg kom tilsyneladende til at købe alt for mange, for nu ligger bare der halvgamle og slatne på køkkenbordet. Men det er da synd, at de skal gå til spilde. Så kan man ligeså godt lave noget lækkert ud af dem. Bananmuffins it is! (ja, der røg det sunde vist lige ud af de bananer). Men det er lækkert!

Ligger du også inde med en masse bananer, som du ikke har lyst til at spise, så gør ligesom jeg. Her har du i hvert fald opskriften:

banan-muffin-opskrift-1 banan-muffin-opskrift-2 banan-muffin-opskrift-3 banan-muffin-opskrift-4 banan-muffin-opskrift-5

Ingredienser:

2 æg
150 g sukker
1 tsk vanillesukker
200 g hvedemel
2 tsk bagepulver
2 tsk stødt kanel
125 g smør
2 modne bananer
100 g god mørk chokolade
12 muffinforme

Fremgangsmåde:

Pisk æg, sukker og vanillesukker hvidt og skummende. Bland hvedemel med bagepulver og kanel. Smelt smørret ved svag varme og afkøl. Rør mel og smeltet afkølet smør i æggemassen sammen med moste bananer og grofthakket chokolade.

Fordel dejen i 12 muffinforme og bag dem midt i ovnen 15-20 minutter ved 200 grader.

Så har du simpelthen nogle lækre muffins og samtidig får du dine bananer spist. To fluer med et smæk! Det kan da ikke være bedre.

REGNVEJR

Vejret i Danmark er simpelthen ikke til at finde ud af. Man aner ikke om der kommer sol, regn, sne eller slud. Man er bare nødt til at tage en dag ad gangen og nyde det lige så snart solen titter frem. I fjernsynet siger de at den danske sommer er slut nu, og der bliver lovet regn de næste 30 dage nærmest. Men så i dag vågner man op til sød fuglekvidren og den dejligste morgensol og så lige med et BANG, så regner det igen, lige som man skal til og ud af døren. Det eneste positive ved regnen er da, at jeg kan få lov til, at iføre mig min superfine, lyserøde, prikkede regnjakke, som bringer glæden lidt frem igen.

Så giv mig dog noget sommer!

masja-paa-en-regnvejrsdag-1 masja-paa-en-regnvejrsdag-2

Regnjakke: Avoca Anthology / Gummistøvler: Hunter / Strømpebukser; H&M