PANDA ♥ KOALA

I dag er det præcis et år siden, at jeg blev kærester med den sødeste fyr. Jeg synes, det er helt vildt, hvor hurtigt tiden er gået, men tiden går jo også stærkt, når man har det sjovt ;-) Det har på alle måder, været et dejligt år, og der er sket så mange ting i mit liv – alting er faktisk gået lidt hurtigt, men det er nok fordi, at det hele bare har føltes så rigtigt. Egentlig er det en lidt sjov (og lang) historie, hvordan Glen og jeg mødte hinanden, og jeg synes, at den kunne være sjov at dele på, sådan en dag som i dag :-)

Glen og jeg mødtes for første gang i 2011. Jeg havde købt mig en guitar, og havde en idé om, at jeg skulle lære at spille på den, men jeg vidste ikke, hvem der skulle lære mig det. Min kusine og hendes kæreste havde heldigvis en god ven, som underviste i at spille guitar, og han ville meget gerne prøve at lære mig det – og det var altså sådan, jeg mødte Glen første gang. Glen var min guitarlærer, og jeg kom hjem til ham engang imellem, for at lære at spille guitar. Dengang havde jeg en anden kæreste, så jeg havde ikke andet i tankerne, end at Glen “bare” var min guitarlærer. Mit liv var et værre rod dengang, så jeg havde ikke så meget tid til guitartimer, som jeg havde håbet på. Glen var meget tålmodig, og jeg fik faktisk lov til at komme, når det passede mig. Han gjorde mange ting for at prøve at lære mig at spille guitar, og jeg fik endda lov til at låne en masse guitarting af ham. Pludselig havde jeg slet ikke tid, og overskud til det hele, og det endte altså med, at jeg stoppede med guitarundervisning uden videre. Jeg havde stadig alle hans guitarting, men jeg ønskede også stadig at lære at spille guitar, og jeg var sikker på, at jeg ville vende tilbage en dag, men tiden gik, og tilsidst blev det bare pinligt at skrive til Glen igen, og så stoppede jeg egentlig bare uden at fortælle ham det.

I 2013 skulle jeg servere til et bryllup for en veninde, som hedder Louise. Jeg havde ikke snakket med Louise i lang tid, men hun spurgte mig, om jeg ville servere til hendes bryllup, og det synes jeg lød hyggeligt, så jeg sagde ja. Jeg havde ikke regnet med, at jeg kendte nogen blandt gæsterne, men mærkeligt nok, så sad Glen altså lige pludselig iblandt. Jeg synes, det var vildt pinligt, for jeg havde jo ikke snakket med ham siden, at jeg bare “forsvandt” fra guitarundervisning. Dagen gik, og vi havde ikke sagt et ord til hinanden. Da jeg var færdig med at servere, spurgte Louise, om jeg ikke ville blive, men jeg synes, det var lidt mærkeligt, når jeg ikke kendte nogen. Jeg sad i køkkenet og prøvede at tage mig sammen til, at spørge min far, om han ville hente mig, men i mellemtiden kom Glen ud, og spurgte, om jeg ikke ville med ind til festen og have en slush-ice med vodka (og jeg skal lige love jer for at han kom vodka i den) ;-) Det endte med, at jeg blev til festen til langt ud på natten, og fik vist rigeligt at drikke. Jeg fortalte Glen, at det ikke var min mening bare at forsvinde på den måde, og jeg altså stadig godt ville lære at spille guitar, og så var jeg altså på den igen.

Dagen efter brylluppet skrev vi sammen, og vi aftalte en ny dag, hvor Glen igen skulle prøve at lære mig at spille guitar. Jeg kom med guitar, og hele molevitten, men guitarundervisningen var vist bare en dårlig undskyldning for at ses, for vi snakkede mere, end vi spillede guitar, og det endte med, at vi aftalte en ny guitar-dag, og en date i Tivoli. Derefter begyndte vi egentlig bare at se hinanden rigtig meget, og et halvt år senere, blev vi altså kærester, og det er så et helt år siden i dag! :-)

Sikke en historie – men sådan gik det altså til at pandaen fandt sin koala ;-)

panda-koala-plakat-1 panda-koala-plakat-2 panda-koala-plakat-3 panda-koala-plakat-4 panda-koala-plakat-5 panda-koala-plakat-6 panda-koala-plakat-7

EN SØD LILLE ABEKAT

Der er sikkert et par stykker, der kender til den store Kay-Bojesen-hækle-krise – hele verden var jo ved at gå under, da alt for mange folk begyndte at hækle Kay Bojesens fine designs. Heldigvis er de kommet på bedre tanker, og nu er opskriften at finde igen. Egentlig havde jeg ikke regnet med, at jeg skulle hækle den lille fyr, men min mor, havde åbenbart andre tanker, for hun var blevet meget forelsket i den søde lille abekat. Det er lang tid siden, hun fortalte mig, at hun godt kunne tænke sig en hæklet Kay Bojesen abe, men den gang var opskriften ikke at finde nogle steder, så da opskriften blev “lovlig” igen, fik jeg endelig mulighed for at lave den til hende :-) Så jeg gik straks i gang, og brugte hele første halvdel af min juleferie på at hækle til hende, og den nåede da heldigvis også at blive færdig til juleaften. Hun blev helt vildt glad, da hun åbnede gaven, og nu hænger den så pænt og pynter på hendes hylde derhjemme :-)

Hvis du også kunne tænke dig at lave den populære abe, så er opskriften at finde lige HER.

hæklet-kay-bojesen-abe-3 hæklet-kay-bojesen-abe-4 hæklet-kay-bojesen-abe-1 hæklet-kay-bojesen-abe-2

VERDENS BEDSTE MORFAR

I dag har min søde morfar fødselsdag, og han fylder hele 88 flotte år! Min morfar er den sødeste mand i hele verden, og han elsker, når jeg kommer på besøg! Derfor havde jeg også planlagt en tur forbi ham i dag, med en lille gave, som jeg havde lavet til ham :-) Jeg har altid kage med, når jeg besøger min morfar, også selvom han altid siger, at jeg ikke behøver at komme med kage for at besøge ham. Jeg tror ikke, at han ved, at jeg ikke kun kommer forbi, fordi jeg har bagt kage, men jeg bager kage, fordi jeg har tænkt mig at komme forbi. Jeg synes, det er så hyggeligt, når han bliver glad for mit hjemmebag :-) Denne gang havde jeg bagt små kransekager, for de var et kæmpe hit nytårsaften, så jeg var nødt til at lave en omgang mere, og så kunne han jo også lige få lov til at smage dem. Udover kransekager havde jeg også lavet et krus til ham. Man kan få tusindevis af fine krus i diverse forretinger, hvor der står “verdens bedste morfar” på, og jeg synes bestemt også, at der er mange søde, men der er ikke noget lige så hyggeligt og personligt som et krus, man selv har tegnet, og så er det altså super nemt! Min morfar blev virkelig glad for min gave, og han blev endnu mere glad, da han fandt ud af, at jeg selv havde tegnet det. Han sagde, at det var helt unikt, og det ville han drikke af hver aften :-) Det er det hele værd, når min kære muffe bliver så glad!

Hvis du også vil lave et personlig krus til en du holder af, så kan du se, hvordan man gør lige HER.

gave-til-verdens-bedste-morfar-krus-1

gave-til-verdens-bedste-morfar-krus-1 gave-til-verdens-bedste-morfar-krus-3 gave-til-verdens-bedste-morfar-krus-4 gave-til-verdens-bedste-morfar-krus-2

NYT ÅR – NYT HÅR!

Det er 8 måneder siden, at jeg sidst var hos frisøren, så nu tænkte jeg, at det vist var på tide :O Egentlig skulle jeg ikke have lavet så meget, for jeg er stadig meget glad for mit lange hår, og så er jeg blevet enig med mig selv om, at jeg gerne vil have min helt egen gode gamle leverpostejs-hårfarve tilbage – mest fordi det er så skide dyrt at få det farvet. Der går nok lidt tid, før min egen hårfarve, når helt ud til spidserne, men jeg er sikker på, at det nok skal komme en dag, hvis altså ikke jeg når at ombestemme mig inden :p men lige nu skal det være leverpostej! Sååå der er altså ikke sket så meget andet, end at jeg har fået taget ca. hele 10 cm af spidserne. WOOOW! Haha! Det er lidt skørt, men det giver alligevel en frisk følelse at have været et smut forbi frisøren, og få fjernet de tarvelige spaltede spidser ;-)

masja-nyt-haar-1

ET NYTÅR MED PAILLETTER

Jeg nåede slet ikke at få taget nogle billeder af mit nytårsoutfit nytårsaften, fordi vi simpelthen havde så travlt med at pynte op og gøre alting klar til aftenen. Heldigvis har jeg fået lokket min kæreste med ud i det fine vejr i dag, så jeg kunne få de fine nytårsbilleder, som jeg havde håbet på. Det betyder altså, at jeg har iført mig alt mit nytårstøj igen – det er jo heller ingen skam, at man kan få lov til at pynte sig selv med perler, pailletter og glimmer endnu en dag :-D Jeg indrømmer, at det var pis-hamrende koldt, for jeg havde jo umiddelbart ikke tænkt, at jeg skulle være særlig meget udenfor nytårsaften, så tøjet var ikke særlig praktisk tænkt, men yndigt så det da ud ;-)

Jeg takker min mor for mit fine nytårstøj, for det er faktisk hende, der har købt det hele. For et stykke tid siden så jeg den fineste kjole i Abercrobie & Fitch, men jeg må indrømme at min pengepung ikke liiiige rækker til at handle alt for meget i sådanne butikker. Min mor er typen der mener, at man skal prøve tøjet alligevel, for det kan jo være at den er grim på, og så er det jo ligemeget med at man ikke har råd til den. Så jeg prøvede den, og den sad selvfølgelig helt perfekt – Dårlig strategi mor! Nå, men jeg forlod butikken, velvidende at der hang den fineste nytårskjole derinde… Heldigvis har jeg den sødeste mor, der husker sådanne ting, og juleaften åbnede jeg en lille gave med denne flotte pailletkjole i, og matchende glimmer-stilletter! Aaaarmen altså, hvor heldig har man lige lov at være :-)

masja-nytaarsoutfit-3 masja-nytaarsoutfit-1 masja-nytaarsoutfit-4 masja-nytaarsoutfit-6 masja-nytaarsoutfit-5 masja-nytaarsoutfit-2 masja-nytaarsoutfit-7

Kjole: Abercrombie & Fitch / Læderjakke: Saint Tropez / Stiletter: Bianco / Tørklæde: Zara