GAVER PÅ EN HYGGELIG DAG

I mandags var jeg en hyggelig tur i København, sammen med min søde mor. Det er altid dejligt med sådan en mor-datter-dag, hvor man shopper, spiser og hygger hele dagen :-) Vi startede på Strøget, og gik ellers bare igang med den helt store shoppingtur. Min mor er altid sød til, at købe en masse små gaver til mig når vi er på tur, og hun købte da også en masse fine ting til mig denne gang. Jeg fik en masse hyggelige småting – en lille retromadkasse, nogle sjove knager, stempler og blyanter, hyggelige karklude, perler til et lille diy-projekt (som kommer snart), og så fik jeg selveste Rundetårn! :-D

Da vi havde vandret alle Københavns gader tynde, tog vi en tur i Tivoli, hvor vi fik noget lækkert mad, og en god gammeldaws isvaffel. Vi skulle da selvfølgelig også lige prøve den “nye” gamle rutschebane. Weeee! Det var godt nok længe siden at jeg havde prøvet den! :-D

gaver-fra-københavn-1 gaver-fra-københavn-5 gaver-fra-københavn-2 gaver-fra-københavn-3 gaver-fra-københavn-4

HJEM KÆRE HJEM

Så er jeg hjemme igen! Jeg har lige været et smut på ferie, sammen med min søde kæreste :-) Det har været skønt, at komme lidt væk fra hverdagen, og bare slappe af og nyde livet. Jeg har slappet fuldstændig af, hængt ud ved poolen, og nydt solen. Vi har virkelig haft en dejlig tur, og oplevet en masse ting, så det skal der nok komme en masse om! :-D

Selvom det altid er skønt at være væk, så er det absolut også dejligt at vende hjem igen. Hjem virker altid lidt mere hyggelig, når man har været væk i et stykke tid, også selvom det kun har været én uge. Det er hyggeligt at vende hjem til Pinocchio, som byder velkommen med en masse sedler, det er dejligt at vende hjem til fine blomster og stearinlys, det er skønt at vende hjem til alle de søde ugler der hilser fra hvert et rum, og sidst men ikke mindst er det fantastisk at vende hjem til sine gode sutsko og ens egen dejlige bløde seng! Ude er godt, men hjemme er bedst, som man siger :-)

hjem-kaere-hjem-1 hjem-kaere-hjem-5 hjem-kaere-hjem-4 hjem-kaere-hjem-10 hjem-kaere-hjem-9 hjem-kaere-hjem-6 hjem-kaere-hjem-7 hjem-kaere-hjem-3 hjem-kaere-hjem-8 hjem-kaere-hjem-2

DECEMBERHYGGE

Så er det endelig blevet december og jeg har rigtig fået julehygget på mit værelse. Og se lige engang, selveste julemanden har været forbi med kalendergaver til mig, men jeg har jo selvfølgelig også været utrolig sød i år ;-)

Jeg ELSKER julen og alt det der hører til – jeg elsker sne, jeg elsker gaver, jeg elsker julepynt, jeg elsker pakkeleg, jeg elsker julekalender i tv, jeg elsker juleand og julemad, jeg elsker julekager, og mest af alt elsker jeg at hygge sammen med mine venner og min store dejlige familie. Julen er en dejlig tid! :-)

december-hygge-1 december-hygge-5 december-hygge-4 december-hygge-7 december-hygge-3 december-hygge-6 december-hygge-9 december-hygge-8 december-hygge-2

COPENHAGEN

Som I nok ved, så ELSKER jeg København! Jeg bruger meget af min tid inde i byen, da jeg synes at der er så hyggeligt og samtidig også har en nogle ting at gøre derinde – jeg elsker en shoppingtur på Strøget, en hyggelig tur i Tivoli, en tur på en af de mange hyggelige caféer, derudover babysitter jeg også inde i byen og ellers mødes jeg bare med mine gode venner. Der er altid en grund til at tage til København :-)

Eftersom at jeg er helt pjattet med København, kunne jeg simpelthen ikke stå for denne plakat og købte den med det samme. Den viser en samling af nogle de dejlige ting der er at finde i København – Nyhavn, livgarden, Operaen, Tivoli, metroen, Den lille havfrue, runde tårn, svanerne og de gode gamle pølsevogne, ej at forglemme! Alt godt fra København samlet på et sted ;-)

Jeg håber bestemt på en dag, at kunne flytte til byen, men indtil da må jeg jo nøjes med dette billede på mit værelse. Hehe. Hvis jeg ikke kan komme til København, så må København jo komme til mig ;-)

Copenhagen-plakat-1 Copenhagen-plakat-3 Copenhagen-plakat-2 Copenhagen-plakat-4 Copenhagen-plakat-5

HYGGE CAN CHANGE THE WORLD

Så kom min pakke endelig ind ad døren. For et stykke tid siden, fandt jeg de sødeste kopper på nettet, som jeg simpelthen bare måtte eje. Jeg er helt vild med ordet “hygge”, og bruger det rimelig ofte om alting, som nok også kan ses på bloggen. Jeg synes at det er et dejligt dansk ord, som alle andre lande virkelig også burde tage til sig, for der er intet bedre end hygge. Så da jeg så disse kopper, hvorpå der står “Hygge can change the world”, blev jeg helt forelsket og bestilte dem med det samme.

Foreningen Kvinde til Kvinde, har i samarbejde med Menu, produceret kopperne, med budskabet om, at man med små midler – en enkelt kop kaffe og et øjebliks hygge – kan gøre en kæmpe forskel i en andens liv. Hygge er noget, der forbinder os alle – danskere såvel som nydanskere. Som Moder Teresa engang sagde “Små ting gjort med stor kærlighed kan forandre verden”. Tænk hvad en kop kaffe kan gøre :-)

Jeg er vild med det! Hvis du også er det, så kan kopperne købes HER. Nyd din kaffe i en hyggens tegn, for intet er bedre end hygge!

hygge-can-change-the-world-1 hygge-can-change-the-world-2 hygge-can-change-the-world-3 hygge-can-change-the-world-4 hygge-can-change-the-world-5