SUNDE SANDWICH

Jeg må indrømme at jeg har været alt for usund her på det sidste, ovenpå alle de fødselsdage, konfirmationer og fester, men nu er det på tide at komme tilbage til den sunde livsstil igen. Derfor har jeg besluttet mig for at jeg fra nu af, skal være sund og at det er fuldstændig slut med alle de usunde sager. Det er en virkelig svær beslutning at tage, når man bor i et hus som jeg, hvor man har en mor og far, der æææælsker kager og andre søde sager, men nu er det slut! Ikke flere usunde sager i hverdagene og ikke noget med “i dag har jeg fortjent en kanelsnegl”. Næææ nej, så må jeg finde andre sunde alternativer. Jeg ved at det bliver svært, men jeg må holde ud!

Ovenpå min nye iiih-så-sunde-livsstil, lavede jeg i dag en nem og lækker frokost, som egentlig bare er nogle helt almindelige nemme sandwiches, da det sagtens kan være sundt og simpelt. Det er slet ikke så kompliceret at lave – det er bare nogle gode ristede boller, noget blandet salat, lidt laks eller kylling, nogle tomater og agurker, og sidst men ikke mindst, en god avocadocreme bestående af avocado, skyr, salt og peber, og lidt citron. Mums siger jeg bare! :-)

sund-frokost-1 sund-frokost-2 sund-frokost-3

HAVREGRØD

Jeg har besluttet mig for at det er på tide at ligge livstilen lidt om fra nu af! Så i dag er det første dag med en ny sund livsstil – FOR REAL! Denne gang tager jeg mig sammen og ikke noget med at falde i mere. Kender I det der med at man bliver ved med at sige fra i morgen af, så starter jeg og alligevel så bliver det aldrig til noget. Men nu er det nu! Jeg skal være så topklar til sommeren! Derfor har jeg startet dagen med en god omgang havregrød, med hakkede mandler, blåbær og lidt kanelsukker. Det er supernemt og så er det en fantastisk start på dagen!

masjas-havregroed-opskrift-2 masjas-havregroed-opskrift-3 masjas-havregroed-opskrift-1 masjas-havregroed-opskrift-4

Havregrød med blåbær

1 dl. havregryn
2 dl. mælk
meget lidt salt
hakkede mandler
blåbær
kanelsukker

Kog havregryn og vand i en lille gryde til en let grød, og krydr med en smule salt. Tag den af varmen og hæld den op i en skål. Drys lidt kanelsukker over og tilsidst kommes blåbær og hakkede mandler på. Bum bum og morgenmader er klar!

PÆRETÆRTE

Der er intet er så hyggeligt som en god hjemmebagt pæretærte på såden en kold dag, som i dag. At sidde inde i det kolde vejr med et varmt tæppe, en kop varm kakao, og et stykke lun pæretærte. Aaaah! Og denne her pæretærte er simpelthen verdens bedste, så hvis det kunne friste, så får I opskriften her :-)

pæretærte-opskrift-1 pæretærte-opskrift-2 pæretærte-opskrift-3 pæretærte-opskrift-5 pæretærte-opskrift-4 pæretærte-opskrift-6

Ingredienser:

150 g smør
240 g hvedemel
125 g sukker
1 tsk. vanillesukker
1 æg
1 spsk vand
ca. 4 pærer
kanelsukker til pynt

Fremgangsmåde:

Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Bland sukker og vanillesukker i og saml dejen med æg og vand. sæt dejen på køl i 1 time.

Smør en tærteform (ca. 23 cm. i diameter). Del dejen i to dele. Rul den ene del ud på et melstrøget bord og beklæd formen med dejen. skræl pærerne, del dem over, tag kernehuset ud og skær dem i skiver. Læg dem pænt i cikler i formen. Tag derefter den anden del af dejen og rul den til små pølser. Tryk let på dem, så de bliver flade og læg dem over pærerne i formen, så de danner det fine mønster. Pensl med koldt vand og drys lidt kanelsukker over.

Bag tærten midt i ovnen ca. 30 min. ved 200 grader.

En lækker tærte er bagt! Nyd den eventuelt med lidt creme fraiche.

BANANMUFFINS

I sidste uge købte jeg en masse bananer, fordi jeg tænkte at nu vill jeg være sund, og begynde at spise en masse frugt. Men jeg kom tilsyneladende til at købe alt for mange, for nu ligger bare der halvgamle og slatne på køkkenbordet. Men det er da synd, at de skal gå til spilde. Så kan man ligeså godt lave noget lækkert ud af dem. Bananmuffins it is! (ja, der røg det sunde vist lige ud af de bananer). Men det er lækkert!

Ligger du også inde med en masse bananer, som du ikke har lyst til at spise, så gør ligesom jeg. Her har du i hvert fald opskriften:

banan-muffin-opskrift-1 banan-muffin-opskrift-2 banan-muffin-opskrift-3 banan-muffin-opskrift-4 banan-muffin-opskrift-5

Ingredienser:

2 æg
150 g sukker
1 tsk vanillesukker
200 g hvedemel
2 tsk bagepulver
2 tsk stødt kanel
125 g smør
2 modne bananer
100 g god mørk chokolade
12 muffinforme

Fremgangsmåde:

Pisk æg, sukker og vanillesukker hvidt og skummende. Bland hvedemel med bagepulver og kanel. Smelt smørret ved svag varme og afkøl. Rør mel og smeltet afkølet smør i æggemassen sammen med moste bananer og grofthakket chokolade.

Fordel dejen i 12 muffinforme og bag dem midt i ovnen 15-20 minutter ved 200 grader.

Så har du simpelthen nogle lækre muffins og samtidig får du dine bananer spist. To fluer med et smæk! Det kan da ikke være bedre.

JORDBÆRTÆRTE – UUUUHM!

Når det er sommer og solen endelig titter frem bag skyerne, så kan man jo passende bage en kage, som man kan hygge sig med udenfor i varmen. Jordbær er noget af det allerbedste ved sommeren, så selvfølgelig skal der bages en jordbærtærte. Og jeg kan love jer for, at den smager godt! Det er meget muligvis verdens bedste jordbærtærte. Nå, men alt for meget snak – her får I i hvert fald en masse billeder af min jordbærtærte og sidst, men ikke mindst, selvfølgelig opskriften :-)

lækker-jordbærtærte-opskirft-1 lækker-jordbærtærte-opskirft-3 lækker-jordbærtærte-opskirft-2 lækker-jordbærtærte-opskirft-4 lækker-jordbærtærte-opskirft-5

Ingredienser:

Mørdejen:
150 g mel
100 g koldt smør
50 g formelis
1 æg

Mazarinmassen:
150 g marcipan
150 g rørsukker
100 g blødt smør
2 æg
50 g mel

Vanillecremen:
5 dl. sødmælk
2 æg
100 g sukker
6 tsk. kartoffelmel
6tsk. hvedemel
1 vanillestang

Andet:
100 g. mørk chokolade
2 dl. piskefløde
450-500 g. friske jordbær
tærteform med en diameter på 26-28 cm.

Fremgangsmåde:

Start med vanillecremen:
Pisk æg og sukker sammen og tilsæt derefter mel og mælk. Tilsæt kornene fra en vanillestang. Bring cremen i kog, på medium varme, under omrøring. Hæld cremen i en skål og lad den afkøle.

Mørdejen:
Kom melet i en skål og tilsæt smørret i små dele. Sigt flormelis i og til sidst ægget. Ælt det hele sammen, og stil dejen i køleskab i minimum 30 minutter.

Marzarinmassen:
Bland marcipan og rørsukker og rør det godt sammen til en ensartet masse. Tilsæt smørret lidt efter lidt, og derefter æggene et ad gangen under omrøring. Rør til sidst melet i. Stil massen til siden.

Tænd ovnen på 200 grader. Smør formen med margarine. Rul mørdejen ud på et melstrøget bord og beklæd formen med dejen. Fordel derefter mazarinmassen udover dejen. Bag tærten i ovnen med 200 grader i omkring 20-25 minutter. Lad tærten afkøle.

Smelt chokoladen over vandbad og pensl tærten med chokoladen. Lad chokoladen størkne. Pisk fløden til flødeskum og bland det forsigtigt med vanillecremen. Fordel cremen over tærten. Pynt derefter tærten med jordbær skåret i halve.

Verdens bedste jordbærtærte er lavet!